5 råd til nybagte fædre

Vi har efterhåndet været fædre i cirka seks måneder, og selvom vi absolut ikke er eksperter. I noget. Overhoved. Så vil vi alligevel gerne komme med 5 råd til alle nybagte fædre. Vi er jo trods alt blevet et par eller fem erfaringer rigere hen af vejen.

Skærmbillede 2014-06-18 kl. 17.30.04
Følg DaddyO.dks 5 råd, og pludselig vil du føle dig som Mr. Beckham…eller

1. Invester i tv-boks med pausefunktion

Kan du huske dengang, at du om lørdagen satte dig i sofaen klokken 13.30 og så fodbold til klokken 22.00? Det kan vi sagtens, omend det virker mere og mere som om, at det blot var en illusion. Vi har endnu ikke set en fodboldkamp fra start til slut uden at blive forstyrret, efter vi er blevet fædre. Og det er især trist, da vores sønner var henholdsvis en hel og en halv måned, da VM blev skudt igang. Vores første råd er derfor, at du skal investere i en tv-boks med pausefunktion. Så undgår du at misse lækre mål, og det vil garanteret mindske mængden af stress, når den lille skal puttes af sin far.

2. Bliv ven med din lokale take away-pusher

Som nybagt far kommer du utvivlsomt til at bruge flere penge på take away end nogensinde før. Overskuddet til at lave mad er mange dage ikke-eksisterende. Desværre er take away åndsvagt dyrt. Det er derfor en rigtig møghamrende god idé at blive ven med din lokale pizzapusher, burgerpusher, sushipusher eller gryderetspusher. Mandeflirt med ham, ros hans familie eller gør noget helt tredje. Det kan jo være, at venskabet fører til billigere mad.

3. Brug dine forældre til noget fornuftigt

Din mor og far. Dine forældre. De nybagte bedsteforældre. Er du med på, hvem vi mener? De kan faktisk bruges til noget mere fornuftigt end at sidde og sige dikke dikke til den lille bleskider. Spørg om de ikke har lyst til at gå en (lang) tur med den lille. Det giver dig og den langhårede mulighed for at chille med en film, nappe en middagslur på sofaen eller noget helt tredje, hvor man normalvis får pulsen en anelse op.

4. Lav en tømmermændsaftale 

Bare rolig! På et tidspunkt skal du igen ud og drikke øl og shots med drengene. Når det sker, så er det altså møghamrende vigtigt, at du forinden har lavet en aftale med den langhårede om, at du har kortere “arbejdsdag” med den lille på tømmermændsdagen. Ellers kommer du til at have tømmermænd forevigt. Og når den langhårede på et tidspunkt skal i byen, så skal du selvfølgelig også være stor nok til at give hende en kortere “arbejdsdag” på hendes tømmermændsdagen.

5. Drik kaffe

Hvis du allerede drikker kaffe, så skal du drikke mere. Og hvis du ikke drikker kaffe, så skal du begynde på det. Vi lover, at koffeinens virkningen vil føles som en gave, der er sendt direkte fra Gud. Du kommer til at være i søvnunderskud konstant, og kun koffeinen kan hjælpe dig igennem de opslidende dage og nætter.

Husk, at du kan følge DaddyO.dk på Bloglovin

#SuperBabyDK
Julegaver til Far 2015 - Hvis vi selv bestemmer

mads albertsen

says:

Tak for rådene. 🙂 min søn bliver 6 måneder den 12. Og var slet ikke forberedt.
Det går bedre nu men.har i hver fald tredobbelet mit kaffe forbrug

Skriv din kommentar her