Betyder størrelsen noget?

Nej, størrelsen er ikke vigtigt! Og faktisk kan størrelsen på nyfødte variere meget, uden at den nyfødte arving kan kategoriseres som hverken under- eller overvægtige.

Nedenfor har vi listet gennemsnitvægten, gennemsnitlængden og gennemsnitshovedomkreds hos nyfødte, så du har lidt “vigtig viden/ligegyldig info”, når svigermor eller vennerne udfritter dig.

Dåseøl som målestok

Normalvis vejer et nyfødt menneskebarn et sted mellem 3300 gram og 4300 gram, hvilket svarer til vægten af mellem 10 og 13 dåseøl – en vægt du højst sandsynligt har haft hængende på cykelstyret mange gange. Så bare rolig, du kan sagtens bære dit barn. Du har kørt spritstiv rundt med arvingens vægt på cykelstyret tusindevis af gange.

Tuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseølTuborg dåseøl

Længden er dit barns højde

Ved nyfødte menneskebørn taler man ikke om højde. Måske fordi den ikke kan stå op. I stedet taler man om længde. Gennemsnitslængden er omkring 51 centimeter hos nyfødte. Dette mål behøver forhåbentlig ikke en mere genkendelig målestok for at forstå. Men hvis du alligevel skulle være i tvivl, svarer det længden af cirka to kødbat fra den lokale kebabpusher.

DürumrulleDürumrulle

Et ordentlig grødhoved

Nyfødte måles bogstaveligt talt i hoved og røv, og derfor findes der også en gennemsnitsomkreds for nyfødtes hoveder! Gennemsnitsomkredsen er omkring 35 centimeter. Og dit barns hoved vil højst sandsynligt se meget stort ud i forhold til resten af kroppen. Men bare rolig, resten af kroppen skal nok følge med hen af vejen…det har vi i hvert fald fået fortalt!

Vi har ikke kunne finde noget med tilsvarende størrelse fra det virkelige liv, men en officiel herresenior-håndbold har en omkreds på cirka 60 centimeter, mens en tennisbold har en omkreds på cirka 22 centimeter, og herfra burde du kunne dig sjusse dig frem til en cirkastørrelse.

Tennisbold - Head

Select solera haandbold blaa

Husk, at du kan følge DaddyO.dk via Bloglovin – så misser du aldrig et indlæg!