#Farbarsel – Dine venner gider ikke glo på din unge!

#Farbarsel – Dine venner gider ikke glo på din unge!

 Jesper Urban Pedersen er far til Sylvester og har siden Sylvesters fødsel forsøgt at forstå, hvorfor vennerne ikke gider glo på hans unge på de sociale medier. Det er blevet til en række små, finurlige logfiler, med en god portion far-humor som hedder #Farbarsel.

#farbarsel - Jesper og Sylvester
#farbarsel – Jesper og Sylvester

Her er, hvad Jesper skriver:

Jeg har skrevet en bog. En bog baseret på virkelige hændelser og hverdagens små øjeblikke som far. Den er skrevet så du kan læse den toilettet. Det er nemlig det eneste sted vi fædre kan læse i fred. Her er kapitel 28:

#‎Farbarsel logfil 28 – Forældremøde

Far er til forældremøde.

Far spørger, hvornår de andre forældre begyndte at slå deres børn.

Far fornemmer stilhed.

Far noterer sig, at nybagte mødre og ironi er et dårlig mix.

Men lad os lige spole 12 måneder tilbage. Tilbage til morgenkaffen, to streger på en pind og et navneskift fra Jesper til Far.

Efter den obligatoriske “akklimatisering” fra prøver-at-få-et-barn til vi-skal-ha’-et-barn fulgte afstemningen af forventninger der følger med familieforøgelse. Her smed min kæreste et interesant kort på bordet: hvad med Facebook?

Jeg forklarede hende selvfølgelig, at når man er så lille, kan man jo slet ikke holde ordentlig på en smartphone endvidere stave sig igennem en opdatering, og at aldersgrænsen desuden er minimum 13 år.

#Farbarsel
#Farbarsel bliver til

Jeg var ærligt talt lidt skuffet over manglen på himmelvendte øjne, og noget overrasket da hun i stedet proklamerede, at dét var netop hendes pointe. Altså det med 13 år. Telefon-joken fik aldrig den fortjente applaus.

Hvor meget skal/bør/må man eksponere sit afkom på sociale medier? Både i forhold til barnet selv, men også i forhold til modtageren. Bedsteforældre liker alt fra tynd mave til store smil uden tænder, men måske dine venners filter er lidt anderledes.

Måske de hellere vil være Facebook-venner med dig, og ikke dit barn.

Og det er jo et kæmpe problem (Ikke for mine venner, de kan jo bare blokere mit børnespam, og forsætte med at kigge på sjove videoer med dyr). Men for mig er det problematisk. Jeg vil nemlig vildt gerne vil vise junior frem til offentlig beundring.

Så hvordan deler jeg mit barn med andre, uden at kede dem ihjel med ligegyldigt børnespam og/eller risikere billeder af at sønnike pludselig ender i en Facebook-sponsoreret polsk dokumentar om børn der spiser bussemænd? I know… En anelse far-fetched og grænsende til paranoidt. Men alligevel…

For hvad sker der med alle “dine” billeder i fremtiden? De fleste, jeg selv inklusiv, har absolut intet overblik over, hvad det reelt har af potentielle konsekvenser hver gang man “forærer” Facebook et billede.

Så jeg lagde en plan hvor jeg forsøgte at beskrive min egen Far/Barn føljeton (med alle dens trivialiteter) gennem et børnespamfilter af selvopfundne dogmer. Et filter som på én måde er distancerende fra mit privatliv, men samtidig meget nært og personligt.

Et filter som forhåbentlig gør, at du ikke sidder med fornemmelsen af opkast i munden når jeg, igen, informerer dig om mit barns evner. Eller mangel på samme. Et filter som gør, at selv dem uden børn gider læse med, og ikke sletter mig øjeblikkeligt fra vennelisten. Et filter hvor modtageren selv skaber billederne, og ikke uploades af mig.

Det filter kom der en masse Facebook-opdateringer og en blog ud af. Og i sidste ende også en bog, nemlig: #Farbarsel -Logfiler om livet som Far.

Og ja. Det er en potentiel kæmpe selvmodsigelse af vifte pegefinger af børns tilstedeværelse på Facebook, og i samme bevægelse skrive en bog om mit eget barn. På Facebook. Og derefter sælge den via sociale medier. Inklusiv Facebook.

Flot hr. moralprædiker!

Om projektet er lykkedes, er ikke op til mig at vurdere, men du kan kigge med på www.farbarsel.dk og/eller i dette smugkig på bogen (link til pdf), og mærke efter i maven, om du føler dig underholdt, kvalm eller børnespammet.

Jeg håber på det første. Ellers undskyld.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig, at understrege, at min pointe ikke er, at folk skal droppe deres børn på sociale medier. Det skal man gøre som man lyster.

Det er masser af sjove og gode indlæg med småskravl. Jeg hejser blot flaget for, at man bør tage stilling til, at der sidder et publikum på den anden side som først og fremmest er venner med dig, ikke dit barn.

Og samtidig bør man være bevidst om, at det billede man for sjov lagde op af junior i bar dolk og ble-hat, potentielt dukker op igen et helt andet sted i en helt anden sammenhæng, som var langt fra intentionen.IMG_1538

#Farbarsel – logfiler fra livet som far er 100% fri for løftede pegefingre, koster 99kr og kan købes via www.farbarsel.dk.

Skrevet af Jesper Urban Petersen.

NB! Bogen er kommet frisk fra trykkeriet idag (25/11/2015)

says:

Hahahaha!! Udfra denne artikel, er jeg sikker på at din bog er super underholdende 😀 Det er en sjov og meget interessant indgangsvinkel du har!

Jeg er ikke en far endnu, men har fået stillingen til at arbejde på det! Prøve perioden var lang og hård, men efter 3 år, har hun ansat mig;) Så nu glæder jeg mig til at være far!

Jeg er helt enig i mht. facebook, hvem ved om dit barn måske bliver den næste ‘meme’ billede, der florere rundt på internettet!

Din bog kommer helt klart på ønskelisten, over de bøger jeg skal læse inden jeg bliver en far:) Glæder mig til at læse den! Thumbs up, for bogen og denne artikel!!

Skriv din kommentar her

Gæsteindlæg: Benjamins historie som upcoming far

Gæsteindlæg: Benjamins historie som upcoming far

Benjamin er 25 år gammel. Han bor i Odense og studerer til sygeplejerske. Og så skal han forresten snart være far. Meget snart. Benjamin har forfattet et blogindlæg, hvor han åbner op for sine tanker, om at være på sidelinjen under en graviditet.  

IMG_0484

Vækkeuret ringer for 3. gang. Jeg hader mandag morgen. Jeg stresser rundt. Da jeg endelig kommer op, slår jeg elkedlen til at koge vand til mit obligatoriske koffeinskud. Jeg haster ud på badeværelset for at få vand i hovedet for at se menneskelig ud. Ser mig i spejlet og rækker ud efter sæben. I det sekund jeg rækker ud, ser jeg ned. Min verden står stille. Helt stille. Der ligger en dims på kanten af vasken med to streger. Hvis jeg ikke var rundtosset den morgen, blev jeg det lige der.

JEG SKAL VÆRE FAR

Jeg kalder højlydt min kæreste ud på badeværelset. Hun smiler og siger, at hun fandt ud af det dagen før, men lige ville være sikker. 
Så ramte det mig. JEG SKAL VÆRE FAR. En tanke jeg har har tænkt mange gange før, men som en fluffy tanke engang ud i fremtiden. Men nu er det en realitet. Jeg skal være far sammen med den pige, jeg helst vil bruge resten af mit liv sammen med.

Læs også: Akut kejsersnit – en fars fødselsberetning

Vi aftalte, at vi lige skulle holde lav profil med det hele, indtil vi var ovre de lidt usikre 12 uger. 
Mine nærmeste venner har fået både et og to børn, som jeg har fulgt tæt. Jeg har fået historier om, hvordan det er at blive far. Historier som jeg slet ikke har forholdt mig til.

Det er sgu svært at forholde sig til

Tiden går, men tanken om at blive far er fortsat noget, der skal ske langt ude i fremtiden, og jeg har svært ved at forholde mig til det.
 Nakkefoldscanningen bliver overstået, og det hele bliver nu mere virkelighedsnært. Jeg kan se min kommende datter på scanningen, og jeg kan høre hendes hjerte, som bare pumper derudaf. Præcis som det skal. Alt er i den skønneste orden.

Læs også: Gæsteindlæg: Mortens historie – en voldsom start

At være manden i sådan et forløb kan godt være svært. Det jeg synes, der har været rigtig svært, er at have samme entusiasme som min kæreste i forhold til barnet i maven, der sparker og bevæger sig. Jeg kan jo ikke mærke det og på den måde, er jeg ikke helt forbundet til barnet, som min kæreste er. Men hvordan forklarer man lige det uden at lyde, som om man er fuldstændig ligeglad, når hun for 17. gang siger ”ej nu sparker hun igen, prøv lige at mærke efter”. For mig var det første spark interessant, men de næste gange har det bare været samme for mig.

Jeg tog konsekvensen af det, og tog den svære snak med min kæreste. Og hun kunne heldigvis godt forstå mig.

Fødselsforberedelse

Et stykke inde i graviditeten, stikker min kæreste mig en dag en folder, hvor der står ‘fødselsforberedelse’ med store bogstaver. Min første stereotype tanke er, “åh nej, nu skal jeg sidde på gulvet på en alt for tynd yogamåtte og sige som en astmatiker med vejrtrækningsproblemer.”

Læs også: Gæsteindlæg: Fødselsforberedelse – Er jeg med i Rent Fup?

Mine stereotype tankene blev dog gjort til skamme, og jeg blev faktisk positivt overrasket. Vi var syv par, som sad på stole og blev undervist i selve fødslen. Blandt andet blev vi fortalt, hvad vi mænd kunne gøre i forhold til både at støtte og berolige fruen, når hun vil skælde os og bruge det ene ukvemsord efter det andet under fødslen. Det var sgu en god oplevelse. Og jeg vil klart anbefale det til alle.

Er du klar til at blive far?

Alle i min omgangskreds spørger ind til, om jeg er klar til at blive far? Øhh, er det noget man kan blive, inden det sker? Og hvad er det præcis, jeg skal blive klar til? Søvnmangel, proppet vasketøjskurv, gylp på tøjet og en højre arm på overarbejde for at få min datter til at bøvse? Jeg tror sgu ikke, at man bliver klar, før man skal være klar. Der findes jo ikke en manual på, hvad man skal gøre og hvornår. Det må komme hen af vejen. Der er jo en del der har prøvet det før mig, så mon ikke jeg bliver klar!?

Den sidste tid af graviditeten har været besværet af mistanke om svangerskabsforgiftning som resulterede i sygehus besøg x mange med blodprøver og urinprøver.

Nu sidder jeg på sygehuset og skriver dette blogindlæg en uge før termin. Fødslen er blevet sat i gang med tabletter, så nu går min kæreste ind i den sidste etape, med mig på slæb. Det sidste stykke tid skal nok blive rigtig spændende, og jeg skal nok blive klar til at være FAR!

/Benjamin

Skriv din kommentar her

Gæsteindlæg: Ligestilling på familieområdet

Gæsteindlæg: Ligestilling på familieområdet

Ligestilling er et brandvarmt emne. Kvinderne kæmper sig til tops på lige vilkår som mændene, lønningerne udligner sig mere og mere, og der er mange populære arbejdsbrancher, hvor kvinderne rent faktisk har overhalet mændene. Men der er stadig et sted, hvor ligestillingen har svære kår…

Gæsteskribent Mads Bisp
Gæsteskribent Mads Bisp med sin kæreste (der blogger på www.incredibaby.dk) og søn

Jeg går ind for ligestilling og mener, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn der har en topstilling, bare personen er den bedst kvalificeret. Men men men. Det er slet ikke ligestilling på arbejdsmarkedet, jeg vil tage op til diskussion. Det er ligestillingen på ”markedet” som forælder. Og især hvis man bliver forældre som studerende.

Det er en lovmæssig pligt, at barnet skal have mulighed for at have både en mor og en far, der må derfor ikke ske en forskelsbehandling i tilfælde af, at parret går fra hinanden. Det er her problemstillingerne viser sit sande ansigt.

Børnepengene tjekker ind på moderens konto og faderen får KUN barselspenge, hvis moderen giver ham lov til at få noget af barselstiden. I tilfælde af at man er studerende forældre, får moderen mulighed for dobbelt SU i et helt år, hvor faderen kun får et halvt år.

Læs også: Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?

Jeg kunne blive ved med at remse uligheder op på familieområdet, men det er blot for at vise min pointe.

Jeg er ikke i den situation, hvor uligheden ånder mig i nakken, og jeg frygter ikke at ryge i den økonomiske saks, hvor mange af mine medfædre befinder sig, men der er SÅ lidt fokus på denne form for ligestilling, og det er ikke retfærdigt.

Al ære og respekt for kvindernes ligestilling, men tag skyklapperne af og hjælp de fædre, der ikke har økonomisk råderum til at opfylde barnets pligt til også at have en far. Og giv faderen mulighed for at etablere et familieliv.

Læs også: Jonas, alenefar til tvillinger: “Lad være med at være en pussy”

”Fædre har ikke ret til et familieliv, når ligestillingen på det økonomiske på familieområde er så langt bagud,” konstaterer Jesper Lohse, landsformand for Foreningen Far.

Hvem er jeg, der kan sige sådan?

Jeg er far. Jeg er journaliststuderende. Jeg har en retfærdighedssans større end, man kan forestille sig. Jeg har ikke nogen faglig baggrund for at kunne udtale mig, men jeg kan se på fakta. Og efter en snak med Jesper Lohse er det ikke en engangsforestilling. Det sker hele tiden, og det vil fortsætte med at ske, hvis fokusset ikke bliver optimeret.

//Mads Bisp

Giv din stemme til kende i kommentarfeltet, hvis du er enig eller uenig! 

Skriv din kommentar her

Bagom rock- og mandhørms-projektet ’Vi Er Fædre’

Bagom rock- og mandhørms-projektet ’Vi Er Fædre’

Over et renoveringsprojekt på Næstved Fri Skole faldt tre fædre i snak. De havde alle børn på skolen, men det var altså ikke det eneste de havde tilfælles. De delte nemlig også en fælles kærlighed til musik, og pludselig øjnene de chancen for at bliver blæst igennem med lige dele rockmusik, mandehørm og farsnak.

Vi Er Fædre
Fædrene fra ‘Vi Er Fædre”

Halvandet år efter vi mødtes for første gang – nærmere bestemt sidst i iskolde november i 2014 – stod vi over for vores første øver i musiklokalet på vores ungers skole. Vores guitarist, Thomas, er ansat på skolen, så det var oplagt, at mødes der.

En gammel og rusten bil, der pludselig ikke gad starte, gjorde dog, at vi endte med at øve fast hos bandets trommeslager, Peter. Han havde et fuldt udrustet og usandsynlig fedt øvelokale, der bare stod og samlede støv. Og det var her, at vi den 14. januar 2015 slog vores første egne toner an. Vi kommer fra vidt forskellige musikalske baggrunde, så vi besluttede, at vi hellere ville bruge vores energi på at spille vores egen musik end at plagiere andre kunstnere – det er der alligevel så mange andre der gør bedre, end vi kan.

Et rocket og røgfyldt kammeratskab

Vi kendte kun hinanden sporadisk, da vi begyndte at spille musik sammen. Men efter et halvt år som rockgruppe har vi fået et kammeratskab, som vi aldrig havde drømt om, at vi skulle finde som travle fædre.

Hver onsdag har der lugtet af mand, med lige dele sure tæer, prutter, øl, cigaretrøg, kaffe og rock. Mandehørmen, fædre-snakken, legen og musikken har bundet os sammen, og vi har skabt et tekstunivers, der blandt andet hylder glæden ved hverdagen, rollen som fædre, fællesskabet og selvfølgelig vores ubetingede kærlighed til vores børn og koner – alt dette er pakket ind i en god gang dansksproget rock.

Med musikken som et værdifuldt frirum

Tilsammen kan ’Vi Er Fædre’ mønstre hele ni børn i alderen 3 til 21 år, derfor har vi igennem hele vores tid som rockband være enige om, at familien kom i første række.

Vores tre fantastiske, smukke og skønne koner har givet os plads til at dyrke vores musikalske frirum, hvilket har vist sig at være en rigtig god investering. Den fantastiske energi som vi giver hinanden i vores rockband, smitter nemlig af på både koner og børn. Musikken har i den grad været et forrygende frirum væk fra madpakkesmørring og putteritualer, selvom vi selvfølgelig også holder af disse ting.

14 rocksange er klar

Nu er vi klar med 14 stærke sange, der alle er fyldt til randen med lyriske finurligheder og kærlighed til livet som far. Vi har smidt en af sangene med tilhørende video på Youtube – den kan høres lige her https://youtu.be/SlflqGFwn3Y.

Hvis du vil høre mere far-rock kan du finde ’Vi Er Fædre’ på Facebook Eller tjek deres hjemmeside vierfaedre.dk

‘Vi Er Fædre’ kan opleves live den 29/8, hvor de spiller til ”Stafet for livet” og på ”The Beach” den 25/9 i Næstved.

Har du også et frirum væk fra familien, hvor du mandehørmer igennem med andre ligesindede?

 

Skriv din kommentar her

Far-tip #18: Fennikelthe til kamp mod kolik

Far-tip #18: Fennikelthe til kamp mod kolik

“En af mange (og måske en af de værste) udfordringer, du som far kan støde på, er den utrøstelige gråd hos det lille kræ, når han(eller hun) har voldsomt ondt i maven. En situation hvor du ofte, nærmest må stå magtesløs hen med alle dine talenter, og ikke ane hvordan fanden du skal komme dit barn til undsætning, fra det sadistiske monster af en prut, der holder raveparty gennem dit barns tarmsystem.”

-Sådan lyder indledningen i dette far-tip, som er leveret af gæsteskribent Peter Pedersen. Peter øser her ud af egne erfaringer i den evige kamp mod spædbarnskolik. Måske kan du lære et trick eller to, som vil gavne dig (og den lille) senere hen.

Hvad fanden stiller man op mod spædbarnskolik?

Har du prøvet det, at dit barn pludseligt begynder at spjætter voldsomt med arme og ben, som en sprællemand på duracellbatterier, begynder at klynke, og så med ét, stikker i øresønderrivende vræl så dine trommehinder blafre, og ser på dig med desperate grådkvalte dådyr øjne?

Gråden vil ingen ende tage, også selv du forsøger at tilbyde mad, skiftet ble, forsøger at aflede, trøste, danse (argh maybe not), forsøgre mavemassage, varmesvøb, eller får sunget hele repertoiret af vuggeviser du kan komme i tanke om?

Eller har du prøvet, i din desperation, at gennemføre et 42 km lang marathon gennem hele huset og forsøgt alle og mulige og umulige ligge/siddestillinger du kan komme i tanke om. Men lige meget hjælper det!

Du har måske forsøgt dig (lige som jeg), at støvsuge google for oplysninger, ringet 1813, været hos lægen for at checke det lille kræ i hoved og røv. Men det eneste fornuftige svar du kan få er…

”Jaah det han har, er såmænd bare maveonde, eller Kolik som det også kan kaldes. Det er meget normalt. Det kan man ikke gøre så meget ved, men bare rolig dit barn vokser fra det, og det forsvinder som regel efter 3 månedersalderen, og det er ikke spor farligt”…

 

Så står man der tilbage i tomgang, med kæben hængende ned på brystkassen.. ”Ikke spor farligt!”… ”Man kan ikke gøre noget”… ”Han vokser fra det”. Og har mest lyst til at brøle ”Det kan jeg sku’ da ikke bruge til noget!!”

Til historien skal det siges, at jeg selv har den sejeste lille bøf af en 4 måneder gammel dreng. Fra han var ca. 2 måneder gammel -on/off- har haft nogle meget sadistiske prutter, med medfølgende voldsomme mavekneb, som han tappert selv har forsøgt at sparke, spjætte og vrider sig ud af, men ak forgæves og ender med utrøstelig gråd.

Fakta om spædbarnskolik

  • De fleste spædbørn har altid, på et tidspunkt, problemer med maveknep. Fordi deres tarmsystem, endnu ikke er fuldt udviklet lige når de bliver født. Også kendt som ”spædbarnskolik”- eller på dansk ”sindsygt-fucking-ondt-i-maven”.
  • Et sikkert kendetegn er, at spædbarnet med mavekneb (eller kolik), græder længe og ikke kan trøstes. De ”kloge” læger kalder det kolik når et spædbarn græder mere end 1½ time hver eneste dag, og barnet kan ikke trøstes.
  • Det er cirka hvert tiende barn, der udvikler kolik. Det er en meget almindelig tilstand, og alle spædbørn vil få det det i større eller mindre grad. Der findes desværre hverken en god forklaring på eller egentlig behandling af kolik.
  • Der er gennemført mange videnskabelige undersøgelser for at klarlægge årsagerne til kolik – men uden den store succes. Nogle mener at kolik skyldes kramper i tyktarmen, som bliver udløst af for store og hyppige måltider. Andre mener at kolik er en form for allergi. Ingen af de to årsager er imidlertid rigtige, men man kan dog enes om at det sandsynligt skyldes et uudviklet tarmsystem.
  • Dog har mange mødre haft vekslende held med at ændre i deres kost. (Min kone har selv fundet ud af at nogle bestemte frugter, som hun har spist og der giver hende luft i maven, også giver vores dreng luft i maven. Hvilket jo giver megen mening da han jo bliver ammet.)

 Tre ting du skal vide om kolik

  1. Det er ikke farligt for dit barn!
  2. Over tid forsvinder det af sig selv!
  3. Dit barn vil udvikle sig helt normalt.

Svigermor havde løsningen for min søn

En dag, hvor min kone sad og krængede vores sorger ud til hendes mor / min svigermor fandt vi mirakelkuren! (Jeps mirakelkuren!!). Svigermor kom simpelthen med opskriften til den unikke og enestående trylledrik som gjorde en ende på vores søns kvaler!

Nu får du også opskriften på svigermors trylledrik

Her et lille tip til jer der kæmper med kolik/ eller sindsygt-ondt-i-maven problemer hos jeres barn. (It have worked wonders på vores dreng).Miraculix

Trylledrikken (også kendt som Fennikelthe):

  1. Kog 200 ml vand.
  2. Tilsæt 1 tsk fennikelfrø (kan købes i helsekostbutikker).
  3. Lad det stå og trække i 5 min. inden der kan serveres (kan sagtens genopvarmes).
  4. Hæld 20-40 ml op i en sutteflaske (efter behov).
  5. Sæt resten på køl, drikken kan holde sig længe i køleskabet.
  6. OBS! der må MAX gives 100ml fennikeldrik dagligt
  7. Effekten ses oftes inden for 15 min -½ time.
  8. (Til den lidt kræsne baby, kan der evt tilsættes lidt sukker. Vær dog varsom da barnet hurtigt vender sig til kun at ville drikke “trylledrikken” med sukker i)

Og nu tænker du garanteret – ”Og hvorfor så lige fennikelfrø?”
Joh ser du… Fordi fennikelfrø, (som faktisk er kendt fra riiigtig gamle dage) og er blevet brugt til at lindre smerter og som et beroligende middel for småbørn. Fennikelfrøets ”superevne” er at den standser uønskede gæringsprocesser, ophobning af luft i maven, dårlig fordøjelse, mavekramper, og hoste.

Og for det ikke skal vær lyv, så har fennikel også den virkning, at den stimulerer mælkekirtlerne. Derfor er Fennikelthe et godt supplement for mor, der skal give bryst.” Den kan sågar også anvendes til øjenbadning ved øjenbetændelse (Det er sgu’ da en win/win situation!)

Man kan kende Fennikel ved at den minder i udseende om dild, men smager en del anderledes. Lidt som ”kongen-af-Danmark-bolsjer”.

Held og lykke til jer alle!

Peter Pedersen

Peter Pedersen og Louie

Kender du til andre husmodertricks til at bekæmpe kolik, så hører vi gerne om dem i kommentarfeltet.

 

 

 Et lille bonus tip: Når det lille knæ har indtaget de gyldne dråber. Kan du gøre følgende.

  • Læg guldklumpen på ryggen og lav ”cykeløvelser” med benene hvor du skubber knæene op mod maven. Så stimuleres tarmene til at ”lufte ud” (erfaringsmæssigt den mest effektive måde).
  • Læg guldklumpen på din underarm i vandret stilling, så der lægges et tryk på maven, herved kan der også stimuleres til god ”udluftning.

NB! Husk nu, at vi er glade amatører og at du altid skal søge egen læge som det første!

Jeanett

says:

Biogaia er også rigtig godt til babymaven. Det er mælkesyrebakterier
Og kamillethe er beroligende og er også godt for maven, men pas på med afgive væske, for det kan dvale bøvl i amningen hvor Baby så pludselig kun “gider” drikke det tynde mælk (pga pladsmangel) og dermed kan amningen blive en udfordring

Skriv din kommentar her

Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?

Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?

Er jeg en ualmindelig god far, eller er det bare samfundets forestilling, at fædre ikke er lige så engageret i sine børn som mødrene er?

FullSizeRender

Min kæreste og jeg er begge studerende, her besluttede vi os for at få et barn, da vi har så meget tid i hjemmet, som kunne bruges på vores søn. Jeg er gået helhjertet ind i vores livslange projekt, præcis som min kæreste er. Men det ændrer ikke, at jeg får stor ros (hvilket jeg både er glad og stolt over), og meget mere end min kæreste.

Læs også: 7 råd fra en weekendfar

”Nej, hvor er det dejligt at se, at du engagerer dig SÅ meget i dit barn.” – Det er en af de kommentarer, jeg har fået flere gange, men i forskellige sammenhænge.

On tour med baby Elliot

Under min kærestes afslutning på sit bachelorprojekt, pakkede jeg barnevognen med pusletaske, nypumpet modermælk, sut og stofbleer i massevis. For nu skulle jeg ’on tour’ med baby Elliot, så min kæreste kunne få sat sidste hånd på værket. Det var ikke kun fordi, at solen stod højt, og at jeg kunne gå med mine nyindkøbte smarte solbriller, rank ryg og med min mest dyrbare og værdifulde investering liggende i den rullende barnevogn. Jeg må indrømme, at min nye ”accessorie” passer mig mere end perfekt, MEN det faldt mig naturligt at bruge tid med min lille søn. Efter jeg havde tilbagelagt tre kvalitetstimer, kom jeg hjem og fik en hilsen fra min kærestes storesøster:

”Nej, hvor er det dejligt at se, at du engagerer dig SÅ meget i dit barn,” var en af de mange roser, der blev stukket ud til mig.

”Tak tak tak”, var min umiddelbare reaktion, da det kom helt uventet fordi, jeg aldrig har hørt min kæreste få en sådan kompliment kun til sig selv. Det er selvfølgelig sket, at vi har fået at vide, at vi er gode forældre, men der er ikke faldet nogen individuel kompliment til min kæreste. SELVOM det er dejligt, at hun engagerer sig mindst ligeså meget som mig.

Hun passer ham nærmest fuldtid

Det er ikke nogen hemmelighed, at hun bruger mere tid på ham, end jeg gør. For jeg arbejder ved siden af mit studie, og hun er så godt som gået på barsel efter endt bachelor. Derfor synes jeg, at det er en sjov tendens, at jeg skal have ros for at tage ham, når jeg har tid, og hun passer ham nærmest fuldtid, men hører ingenting.

Læs også: Vi blev gravide, men kun en mistede

Jeg ved ikke, hvordan jeg pludselig er kommet ind på denne tankegang, da det lynhurtigt kan lyde som om, at jeg er en mandlig rødstrømpe. Sådan skal det ikke forstås, men det er en pudsig tanke. For hvis jeg ikke gør, hvad jeg gør, hvordan vil folk så reagere? Jeg er ikke i tvivl om, at folk ville kalde mig en dårlig far, men jeg tror der skal meget til. Hvorimod der ikke skulle særlig meget til, at min kæreste ville blive kaldt en dårlig mor.

Et kompliment til mødrerne

Jeg opfordrer slet slet ikke til, at man skruer ned for komplimenterne til fædrene, da jeg om nogen elsker at få stukket en kompliment, men vi skal måske skrue op for komplimenterne til mødrene.

Læs også: Mortens historie – en voldsom start

Så nu sender jeg lige en kæmpe kompliment ud til mødrene, der i de fleste tilfælde bruger mere tid end fædrene med deres børn:

”Det er SÅ dejligt at se, at i engagerer jer SÅ meget i jeres børn.”

Jeg vil benytte lejligheden til at sende en kompliment til min kæreste, der har håndteret en bacheloropgave, fødsel og lige startet en ny blog, for at vedligeholde sit skriveri og trykken på tasterne i barselsperioden: www.incredibaby.bloggersdelight.dk.

/Mads Bisp

Kommenter det • Skriv det

Mener du også, at alverdens mødre får for få komplimenter, eller mener du tværtimod, at vi fædre får for få komplimenter, så smid en kommentar nedenfor. Og hvis du ligesom Mads Bisp har har forfattet et gæsteindlæg om livet som far, så er du mere end velkommen til at sende til til info@daddyo.dk, så vi kan smide det på DaddyO.dk

Anonym

says:

Har engang på FB kommenteret på en artikel om en enlig far. Skribenten (en kvinde) roste faderen til skyerne og syntes det var enormt flot, at han som ung og enlig tog ansvar. Jeg var ganske enig, men kommenterede faktisk den manglende ros til alle de enlige mødre. For 50 år siden var det et særsyn at se en far tage sig af sine børn, det burde det ikke være i dag. …

MHS

says:

Jeg er også studerende, så jeg smutter lige så meget til læge med knægten som min kone gør. Den ene gang skulle han have en vaccination, og jeg havde naturligvis glemt vaccinationskortet. Sygeplejerskens kommentar var “Ja, I fædre glemmer det hver gang. Kunne I ikke godt lære at huske det?”

Så ja, der forventes mindre af fædre end af mødre.

Skriv din kommentar her

Far-Tip #17 – sådan spiller du GTA med en snotunge

Far-Tip #17 – sådan spiller du GTA med en snotunge

Det 17. Far-Tip er det første Far-Tip, der er leveret af en gæsteskribent. Far-tippet er specielt interessant for dig, der fra tid til anden har brug for at pleje den indre drengerøv med en gang Grand Theft Auto på den støvede konsol.

GTA

Mit barn er det dygtigste og sødeste barn i verden. Er det ikke det, alle skal tænke om deres eget afkom? Jeg elsker min søn, det er der ingen tvivl om, men græsset virker nogen gange grønnere på den anden side af (børne)bakken.

Dengang jeg ikke havde et barn, der var livet mere simpelt. Jeg kunne sove længe, se film på sofaen eller tage ud med vennerne. Jeg kunne kort sagt gøre, hvad jeg ville. Nu skal jeg tage hensyn til, om jeg kan have ungen med, om jeg har husket skiftegrejet, om der er mulighed for at han kan tage en lur, om han har legetøj med og så videre. Og så videre…

Problemet

Når der rigtig skal slappes af, gør jeg det på en måde, som nok ikke ligger langt fra, hvad andre ”unge” mænd gør. Det er jo sindssygt fedt og afstressende at slænge sig på sofaen og få to, tre eller 18 timer til at forsvinde med at spille GTA på konsollen. Det er bare lidt svært for mig, når man har en lille søn, der desværre er alt for ung til at stjæle imaginære biler og skyde bandemedlemmer.

Men derfor kunne og kan jeg vel godt stresse af med at slå fiktive gangstere ihjel. Jeg tænkte, at sønnike var så lille, at han alligevel intet huskede og derfor heller ikke ville sladre til sin mor (vigtig detalje).

Da sønnike var yngre, fik han til opgave at bygge et LEGO-tårn, hvor han brugte alle klodserne på hans værelse, når far rigtig skulle slappe af. Når han forsvandt langt væk i sin egen LEGO-fantasiverden, sneg jeg mig ind i stuen til den ventende PlayStation.

Herfra plejede der at gå i omegnen af 15 minutter, før spillet pludselig lukkede ned – fuuuuuuuck!

Gentagne gange formåede den lille snotunge at snige sig forbi mit falkeblik, mens jeg var opslugt at en ubeskrivelig svær mission. Ungen sneg sig hen til konsollen, hvor han ingen problemer havde med at finde eject-knappen og fiske spillet ud.

Når det skete, sprang jeg op, hvilket fik møgungen til at klukke af latter og løbe rundt og tørre snot ud på spillet. Jeg fangede ham som regel hurtigt og fik renset spillet af for snot og andet skidt, der kun lever på børns klamme hænder. Men det var først, når jeg fangede ham, at jeg kom i tanke om, at mit spil IKKE var gemt – igen fuuuuuuuck!

Løsningen

Frederik + sønnike spiller GTA
Far & søn spiller GTA

Nu er jeg ikke længere en rookie i far-spillet, og derfor har jeg efterhånden et større bagkatalog af tips og tricks, som jeg kan bruge i forskellige tilspidsede hverdagssituationer. Og jeg har erfaret at mine tips og tricks giver både min søn og jeg lidt ekstra plads i vores fælles hverdag.

Jeg har for nylig erhvervede mig en PlayStation 4, som jeg selvfølgelig er en smule øm omkring. Jeg elsker naturligvis stadig at stresse af med en omgang voldelig og blodig GTA. Og nu har jeg faktisk fundet en løsning, så jeg kan stresse af med Grand Theft Auto sammen med sønnike.

Jeg har simpelthen altid en ekstra controller liggende, som der IKKE er batteri på. Den batteriløse controller får sønnike stukket i hænderne, og på den måde føler ungen, at han er med. Så i stedet for at rode rundt efter konsollens eject-knap, sidder sønnike nu med i sofaen og hygger med sin far.

Det er sgu da win/win!

/Frederik Lind

Har du tips eller tricks som du gerne vil dele med os og vores læsere, så send gerne en mail til info@daddyo.dk.

 

Skriv din kommentar her

7 råd fra en weekendfar

7 råd fra en weekendfar

Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden for omkring tre år siden. Junior var dengang kun et år. Min ekskæreste flyttede til en anden by, der ligger 100 kilometer fra, hvor jeg bor. Nu er jeg weekendfar.

Daniel + sønnike
Daniel & sønnike

At gå fra hinanden var en svær beslutning. En beslutning som vi dog var enige om. Vi skændtes meget. Og vi tænkte, at det var bedst at gå hver til sit, før junior var gammel nok til at forstå, at mor og far skændtes.

Statistisk set går over 40 procent af alle par med nyfødte fra hinanden, inden for deres barns første leveår – det stod i hvert fald i den pjece, vi fik på fødegangen – men jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive en del af den statistik.

Min søn er i dag snart fire år, og jeg har på godt og ondt lært, hvad det vil sige at være weekendfar. Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg har syv gode råd, jeg gerne vil dele med dig som er weekendfar eller deltidsfar.

De syv gode råd til weekendfædre og deltidsfædre

Det 1. råd – Drop skænderierne foran børnene
At skændes med ekskæresten eller ekskonen foran jeres fælles barn/børn må ikke ske! Børn hører og forstår alt. Der er ingen grund til, at de skal være vidne til jeres uenigheder. Tag jeres diskussioner over telefonen, når børnene er i drømmeland.

Det 2. råd – Vær en større mand
På eller andet tidspunkt vil din ekskæreste få en ny mand i hendes liv, og så kan jalousi hurtig blive en realitet. Her gælder det om at være ”the bigger man”. Spørg interesseret ind til hendes nye forhold (også selv om du i virkeligheden er ligeglad) og lad være med at komme med dumsmarte bemærkninger. Husk, at den nye mand, bliver en del stor del af dit barns hverdag.

Det 3. råd – Udnyt teknologien
Det er svært kun at se sit barn hver 14. dag – jeg savner min knægt utrolig meget. Skype og Facetime kan dog gøre afsavnet et smule mindre. Man skulle næsten tro, at Janus Friis (opfinder af Skype) og ham der opfandt Facetime var weekendfædre. Lav en aftale med ekskæresten om, at dit barn ALTID må ringe til dig via Skype og Facetime.

Det 4. råd – Kvalitetstid er nøgleordet
Når man kun ser sit barn hver 14. dag, kan man let komme til at forkæle sit barn i hoved og røv. Husk, at dit barn savner DIG og ikke nyt legetøj. Kvalitetstid er nøgleordet.

Det 5. råd – Hold en god tone
Lad være med at tale negativt om dit barns mor. Det er helt naturligt, at dit barn vil fortælle en masse om han/hendes hverdag, og den er din ekskæreste en stor del af. Der er ingen grund til at kritisere din ekskæreste foran dit barn. Husk, dit barn elsker sin mor, ligesom han/hun elsker dig. Du ønsker jo heller ikke at høre nogen kritisere dem, som du elsker.

Det 6. råd – Ens regelsæt
Min erfaring fortæller mig, at det er vigtigt, at man har et nogenlunde ens regelsæt hos mor og far, selvom det kan være svært. Jeg elsker at lege vildt med min dreng, og derfor synes jeg, at det er fedt, når vi hopper rundt i sengen. Hos hans mor er det dog forbudt at hoppe i sengen, og derfor er det nu også forbudt hos mig. Det uens regelsæt forvirrede ham. Nu leger vi nu vildt, når vi udendørs, og det fungerer glimrende.

Det 7. råd – Ros den anden
Smid et par rosende ord efter ekskæresten fra tid til anden. Det får jeres ”forhold” til at glide meget lettere. Min ekskæreste vasker alt vores søns tøj, så jeg ikke behøver at bruge dyrebar kvalitetstid på at vaske tøj, hvilket er luksus. Og jeg er bestemt ikke for god til at smide en rosende besked efter hende.

/Weekendfar, Daniel Wøhlk

Har du et eller flere råd til landets weekendfædre, så tøv ikke med at smide en kommentar af sted i kommentarfeltet nedenfor.

Husk, at du kan følge DaddyO.dk via Bloglovin – så misser du aldrig et indlæg!

 

Skriv din kommentar her

Gæsteindlæg: Er jeg med i Rent Fup?

Gæsteindlæg: Er jeg med i Rent Fup?

Kan I huske Morten, der skrev et meget rørende gæsteindlæg om sin datters fødsel via kejsersnit? Han har været så venlig at sætte ord på den fødselsforberedelse, han var igennem. Og nej, han var ikke med i Rent Fup…desværre

”Så er det i eftermiddag”, siger min kæreste med et glimt i øjet en tirsdag morgen under en ellers hyggelig morgenmad. Jeg er udmærket klar over, hvad hun taler om, men jeg havde lykkeligt glemt det eller måske bevidst fortrængt det – det må stå hen i det uvisse.

Det er i hvert fald et faktum, at vi skal til vores første af fire fødselsforberedelser og det er i dén grad med blandede følelser. På den ene side er det vores første barn, så vi er total grønne i faget som forældre og ville dermed have godt af nogle tips og tricks omkring arvingen; det bliver vi ved med at sige til hinanden, så vi reelt kan begynde at tro på det.

På den anden side har vi dog også nogle forventninger – eller måske rettere sagt fordomme – omkring hvad sådanne tre timer en tirsdag eftermiddag og aften kan indeholde af guldkorn eller mangel på samme.

Vi bilder os ind, at vi er modtagelige overfor gode ideer, og vi har begge lært, at man bliver nødt til at stole på autoriteterne, for de har en vis erfaring at trække på. Vi stiller hinanden dumme spørgsmål som: ”Men er det ikke os, der kender vores barn bedst?” eller ”Hvad nu hvis det IKKE virker at synge en godnatsang og vugge hende, når hun ikke kan sove?” Nej, nu må vi lægge de fjollede tanker væk og stole på, at vi kan lære noget og blive beriget om forældre- og partnerskab; sådan siger vi til hinanden, ellers kommer vi simpelthen ikke afsted – så vinder sofaen og dovenskaben. Vi har i en lang periode haft en ironisk og humoristisk distance til hele scenariet, og vi har hylet af grin ved tanken om, hvad vi går i møde.

Vi forestiller os, at vi sidder i en rundkreds med prustende, hysteriske mødre, som er ved at lære at trække vejret ordentligt, mens alle de følsomme, forstående og kærlige mænd holder om deres kærester, henter vand og spørger, om de skal hente en pude mere, som de selvfølgelig har medbragt i deres total overpakkede HAY-baby-taske,  som allerede er pakket og klar, hvis den prustende mod forventning skulle finde på at spytte vidunderet ud fire måneder før tid. Alle vel vidende, at det er så langt fra virkeligheden, som det overhovedet kan være, når fødslen har været igang i tyve timer, og alle parter er ved at gå op i limningen af træthed.

Vores fordomme fortæller os også, at en middelaldrende jordemoder står for denne fantastiske begivenhed. En midaldrende jordemoder som selv har fem børn, taget imod hundredvis af børn og er så pædagogisk i sin tilgang, at selv Arne Nougatgren (læs. ham der hippiepædagogen fra Terkel i knibe) ville brække sig af omsorg og rummelighed.

En anden virkelig

Vi har begge fri klokken 16.00 og skal være til fødselsforberedelsen klokken 16.30, så det hele bliver relativt stresset og aftensmaden består af et par medbragte, kedelige sandwiches og ikke et par hjemmelavede, græske frikadeller, ”fordi jeg alligevel bare gik rundt derhjemme og lavede ingenting”, som én af de oversmilende og alt for overkudsagtige, spisende-for-to-kvinder siger, da vi møder op.

Vi føler os allerede malplaceret, men vi har lovet at lege med, og vi hilser selvfølgelig pænt på alle og ser til vores rædsel, at de eneste ledige pladser er oppe foran tæt på skærmen. Dem tager vi naturligvis og ser rundt i lokalet på alle de andre par, som enten sidder og kysser, holder i hånd eller nusser hinanden upassende meget. Hvem er det, de prøver at narre? Sådan tænker jeg. Jeg er ovenud lykkelig for at skulle være far, men det er som om, at dette forum kræver, at man synligt giver udtryk for sin lykke over for de andre par og kraftigt signalerer, at alt bare er fryd og idyl. Er det virkelig sådan i nogle forhold?

Jordemoderen træder ind i rummet, og til min store overraskelse er hun meget yngre, end jeg havde forestillet mig.

Fint, så er den første fordom forstummet i min indre monolog, og vi kan dermed tage fat på det spændende program…

 

Men inden da, ”så bliver vi nødt til at lege en lille ryste-sammen-leg”, som hun kækt siger det. Vi skal placere os i den rækkefølge, som vores små poder har tænkt sig at dukke op i – så vi starter båndet på fabrikken, liner op på en række og husker at grine og nikke overbærende, når vi placerer os forkert. Første leg overstået. Let og smertefrit, hvis man overhovedet må bruge sådan et udtryk i denne forsamling.

Herefter fortæller jordemoderen lidt om sig selv. Hun er ligesom jeg selv i slutningen af 20’erne, så jeg forestiller mig, at vi dermed kan være på bølgelængde og bedre forstå hinanden. Det viser sig imidlertid, at hun ikke har nogen børn. Hvilket er en sur og våd karklud lige i hovedet.

Vil det sige, at du skal fortælle mig, hvordan det er at vågne femten gange hver nat fjorten dage i træk med dundrende hovedpine og stadig bevare den konstruktive og udviklende dialog som forældre? Åbenbart. Det svarer jo til, at min lokale cykelforhandler pludselig forsøger at sælge mig en bil. Bevares, det er da et transportmiddel, men de må alligevel siges at være lidt forskellige i både udseende og funktionalitet.

På samme måde kan et menneske, som ikke selv har børn, så fortælle om, hvordan det er at være nybagt forælder. Så kan hun bare fortælle mig, hvilke bøger hun har læst, så bladrer jeg også dem igennem. Imens jeg gennemgår alle sådanne smålige, halvsure tanker i mit hoved, spørger hun ligeså fint, om nogen har overvejet hjemmefødsel. Alle ryster på hovedet, og det kommer tydeligvis bag på hende, for nu havde hun jo planlagt at fortælle lidt om det. Jeg sidder som nævnt tæt på hende, så jeg kan se og fornemme, at nervøsiteten finder fodfæste. Stakkels kvinde. “Og dig, din store idiot – giv hende dog en chance.” Sådan siger jeg til mig selv. Hun er tilsyneladende en kvinde, som er glad for at holde sig til planen, så hun gennemgår lige hjemmefødsel for en sikkerheds skyld, hvis nogen skulle ombestemme sig.

Lego

Øvelse nummer 2 – alle får udleveret LEGO

Vi får ikke så meget at vide, udover at vi skal samle en figur, og at vi alle har fået ens LEGO-klodser. I et øjeblik må jeg lige se på mig selv i helikopterperspektiv. Her sidder jeg med en flok voksne mennesker en tirsdag aften i et røvsygt lokale på 4. sal på Vesterbro og samler LEGO – hvad fanden skulle jeg ellers bruge min tid på?

Men det er ikke det værste. Det værste er den måde, opgaven bliver taget imod på. Folk er topseriøse og flår indpakningen op, som om de var fire år og til juleaften. Jeg har adskillige dumme kommentarer på læberne, men jeg tør simpelthen ikke fyre dem af. For hvem har lyst til at være ham faderen, som ikke tager fødselsforberedelsen seriøst!?

Min kæreste og jeg ved, at vi ikke skal værdige hinanden et blik, for så knækker vi sammen af grin. Tårerne triller nærmest ned af kinderne på os, men vi får samlet os og ikke mindst den lille LEGO-figur.

Undervejs leder mine tanker hen på Rent Fup; et gammelt tv-program med Preben Christensen som vært, hvor folk blev sat i absurde situationer, og så er det hele heldigvis bare skjult kamera.

 

Preben er ikke tilstede

Da vi er færdige med at samle LEGO-figurerne bliver vi alle sammen rost, og alle par smiler let til hinanden. Nu glæder jeg mig umådeligt meget til at høre meningen med galskaben, og jordemoderen løfter også sløret og siger: ”Denne figur symboliserer, at vi alle sammen gør tingene forskelligt, og det er helt okay. Det skal vi acceptere.”

Min indre latter fryser til is…

og jeg kan mærke en boblende vrede tage overGudfader bevares! Var det derfor, at vi skulle samle LEGO-rapænder? Så du kunne fylde os med disse vise ord. Jeg kan næsten ikke tro mine egne ører. Hvorfor er der ikke nogen, der rejser sig og går? På den anden side bliver jeg også selv siddende, men føj for den lede, hvor er det spild af liv at sidde her. Jeg minder mig selv om, at min kæreste og jeg har lovet hinanden at give det et forsøg, så vi bliver naturligvis pænt siddende. Jeg modtager dog lige et klem i min hånd som tegn på, at hun også er ved at blive kvalt i ligegyldigt tidsfordriv.

Øvelse nummer tre

Næste sjove øvelse består i at kommunikere på en konstruktiv måde, så man kan give plads, lytte og reflektere over, hvad ens bedre halvdel siger. Skidegodt! Det har alle dage givet mening at være aktivt lyttende og give den anden taletid uden at afbryde, selvom man er uenig. Det kommer ikke som en overraskelse. Næ, det er måden, øvelsen skal foregå på, som overrasker mig.

Vi skal bruge én af vores LEGO-ænder til at sende frem og tilbage til hinanden. Når man har LEGO-anden må man tale ellers ikke. Inden øvelsen starter vil jordemoderen dog lige pointere, at man altså ikke behøver at udføre øvelsen, for det kan godt virke lidt grænseoverskridende i sådan et forum.

Min kæreste og jeg vender os mod hinanden, og jeg kan tydeligt aflæse hendes ansigtsudtryk. Med et smil giver jeg hende langsomt anden, og der bliver det for meget for hende. Hun flækker simpelthen af grin og må virkelig forsøge at beherske sig, fordi parret ved siden af os åbenlyst profiterer af denne øvelse. Men som alle andre grineflip bliver det bare sjovere, når man ikke MÅ grine, så hun må forlade lokalet, mens jeg sidder tilbage med flere halvforargede par.

Hun kommer tilbage lidt efter, og heldigvis er vi ved at være igennem aftenens program. Puha, sikke en omgang fødselsforberedelse. Hvis vi kan klare det, så kan vi også klare at blive forældre, det bliver vi hurtigt enige om, da vi sætter os i bilen og vender snuden hjemad.

Er det os, som tager for let på at blive forældre, eller har vi bare en naturlig, sund tilgang til det? Måske skal konklusionen bare være – i jordemoderens ånd – at vi alle er forskellige, og at det er helt okay.

Trine Sandorff Nordentoft

says:

Hold nu fest for en omgang 😀
Jeg var helt sikkert gået.
Da jeg fik første barn i 2010 var der 3 x 1 times fødselsforberedelse ude i et af rigets auditorier. Gennemgang af amning, sex efter fødsel, smertelindring, kejsersnit og hvordan en fødsel eventuelt kan forløbe. Alt sammen relativt brugbart, lidt kedeligt men ganske overskueligt.
Andet barn har jeg født på Bornholm og takkede pænt nej til gruppe fødselsforberedelser.
Kan godt forstå din kæreste var ved at brække sig af grin.

Anonym

says:

haha, det lyder godtnok jammerligt! Især med alle de der følsomme par. Jeg var til fødselsforberedelse i Hamborg, hvor jeg boede, da jeg skulle føde, og var meget overrasket over, at jeg var den eneste, der ikke havde tænkt på at overtale min kæreste til at tage med. Men det ville nok også være blevet for meget om ham, da vores radikale øko-jordmoder fortalte, at hvis man gerne vil bevare kontakten til barnet længere, kan man lade være med at klippe navlestrengen over men vente, til den falder af af sig selv – og så bære rundt på moderkagen i en pose med salt og æteriske dråber indtil det sker. Det var der nu ikke nogen af deltagerne, der havde mod på, men det havde hun skam selv gjort med et af sine børn! (Men ellers lærte vi faktisk mange ret nyttige ting og vi skulle ikke lege med lego.)

says:

Wow,hvor snyd at I måtte bygge med LEGO 😉 Her i Aarhus måtte vi nøjes med et dårligt layoutet powerpointshow i et alt for lille og bagende hedt lokale med en jordemoder der konstant understregede, at alt informationen også kunne findes på deres hjemmeside – jamen hvad laver vi så her?

Farmor Lis

says:

Du Godeste! Sådan foregik det heldigvis ikke tilbage i 1970, hvor kurset i fødselsforberedelse var en helt ny ting, og jeg var elev.
Min svigerdatter og søn var til fødselsforberedelse for første gang i går. Tror lige, jeg vil ringe til dem. 😀 Håber virkelig deres oplevelse har været bedre end jeres!

Skriv din kommentar her

Mikkels gæsteindlæg: Den magtesløse far på sidelinjen

Mikkels gæsteindlæg: Den magtesløse far på sidelinjen

Mikkels beskriver i sit gæsteindlæg, hvordan han magtesløs må se til fra sidelinjen, men hans søns mor konstant skal være til rådighed. Mikkel vil gerne hjælpe og prøver alt, men når mors bryster er det eneste, der hjælper, så er det svært ikke at føle sig som jordens dårligste far…

Da min kæreste Anne og jeg fandt ud af at vi skulle være forældre, var Anne fast besluttet på, at hun ikke ville amme. Hun havde det ikke godt med, at hendes bryster skulle være fødestation. Så vi besluttede os for at købe en sutteflaske og et utal af sutter – hvis alle andre kan det med sutter og flaske, så kan vi da også!

Den 25. August 2014 blev vi forældre til en vidunderlig dreng (Anton). Det viser sig hurtigt, at Anne har problemer med at amme, da Anton ikke helt kan finde ud af at sutte. Vi bliver derfor bedt om at blive på Holstebro Sygehus indtil Anton og Anne lære at samarbejde. Det tager fire dage på sygehuset at få Anton til at tage ordentlig ved, og vi derefter får vi endelig lov til at køre hjem.

Vi skal lige på plads, da vi kommer hjem – efter fire dage på sygehuset, hvor man får mad og kaffe serveret, skal vi nu selv stå for det hele. Vi kommer heldigvis hurtigt ind i rutinerne derhjemme, og Anne bliver faktisk mere og mere glad for at amme. Hun kan godt se, at det er nemmere end at stå op midt om natten og varme flaske med mere.

Kampen med sutteflasken

Amningen kører rigtig godt. Men som far synes jeg ikke, at jeg kan gøre ret meget, når sønnike græder, andet end at give ham videre til hans mor, så hun kan give ham mad. Så vi beslutter os for at prøve at give ham flaske som supplement. Dette viste sig at være op af bakke.

Det var som om, at han godt vidste, at det ikke var den ægte vare. Vi prøver at pumpe Annes modermælk ud og give det i en flaske, men uden held. Hver gang han får flasken i munden skubber han den ud igen. Det er en sej kamp, og hver gang han tog bare 50 milliliter, var det en sejr. Vi ender til sidst med købe hele Kvicklys sortiment af flasker og modermælkserstatning, men igen uden held. Og vi har nøjagtig samme problem med sutter.

Den magtesløse far

Magtesløsheden begynder at fylde mere og mere i mig. Jeg føler mig som jordens dårligste far og kæreste. Jeg kan jo ikke gøre noget, når junior er sulten. Jeg er bange for at være alene med ham i længere tid af gangen. For hvad nu hvis, han nu hvis han pludselig bliver sulten eller ked af det?

Vi kontakter til sidst Sundhedsplejersken, som kommer forbi og prøver med både med sut og flaske – uden held. Sundhedsplejersken mener, at tålmodighed er vejen frem, for han er sund og rask og alt er prøvet. Og derudover er han også snart fire måneder, og så skal han jo have grød.

Besøget hjælper ikke meget på den magtesløshed, jeg føler. Jeg synes stadig ikke, at jeg er der nok for Anne. Hun skal være til rådighed konstant, hvis Anton bliver sulten eller ked af det, mens jeg bare må se til.

De hårde nætter

Det er især om natten, at jeg føler mig ubrugelig. Anton har aldrig sovet igennem. Han vågner altid hver anden eller tredje time. Jeg vil ønske, at Anton kunne tage flaske, så jeg kunne aflaste Anne lidt. Det er hårdt at se ens bedre halvdel blive slidt helt ned grundet manglende søvn.

Mikkel 4

I weekenderne står jeg tidligt op og tager Anton. Han vågner omkring klokken 05.00. Her holder vi en form for træningslejr, hvor vi øver os med flaske og grød. Jeg kan sagtens holde ham mæt og glad til omkring en 10-tiden. Herefter bliver han træt og mangler tydeligvis hans mors bryst.

Anton er snart et halvt år, og vi kæmper stadig med sut og flaske. Lige nu er han ved at få tre tænder i undermunden, og han sover derfor kun én time af gangen om natten, hvorefter han søger trøst ved sin mors bryst. Vi har også forsøgt med vælling i flaske inden han skal sove, men uden held.

Det man tror, der er nemt, fordi det ser ud til, at alle andre kan, er ikke altid nemt, når man selv står i det. Og magtesløsheden der følger med, når man står på sidelinjen, er bestemt heller ikke nem.

/Mikkel Aaberg Christensen

Husk at du kan følge DaddyO.dk via Bloglovin’ – så går du aldrig glip af et blogindlæg!

Maria

says:

hej, jeg har også været det der med baby igennem – som mor – og jeg vil gerne sige til dig, at det bestemt er en kæmpe hjælp for din kæreste, hvis du står op hver morgen kl fem og tager ham til kl ti! Jeg ville have været lykkelig, hvis min kæreste havde gjort det, men han skulle altid på arbejde meget tidligt. Du må nok bare acceptere at det er det, du kan bidrage med lige nu og sige til dig selv, at det faktisk slet ikke er så dårligt – og så glæde dig til, at han bliver lidt større, for det ændrer sig snart, hvis han allerede er et halvt år. Jo mindre han med alderen interesserer sig for brysterne, jo mere interessant bliver farmand ogå.

says:

Hej Mikkel!

Har I forsøgt Jer med en såkaldt Calma-flaske? Det er en flaske, som efterligner den sutterefleks der skal bruges for at få mælk ud fra moderen.

Jeg havde det på præcis samme måde som dig, med hensyn til magtesløsheden det første stykke tid af vores lille Risle’s første levemåneder.

Men det hele ændrede sig, da hun begyndte at få flaske. Hun var mæt i længere perioder, og det var super nemt at få hende til at acceptere den flaske.

Hermed et link til flasketypen – den kan købes på apoteket eller i babysam – og har for os, været ALLE pengene værd!

http://www.medela.com/SE/da/breastfeeding/products/breastmilk-feeding/calma-feeding-device.html

Jeg ønsker Jer al held og lykke fremover!

MVH

Morten

Lene

says:

Hej. Vores dreng (samme alder) vil heller ikke have sut eller flaske. Ang. ømme gummer har vi herhjemme stor gavn af lægemidlet Dolodent. Det er en lokalbedøvende væske (receptpligtigt) til at smøre på ømme gummer. Det er en kæmpe hjælp herhjemme, netop fordi det kun er mor (mig) der duer om natten. Held og lykke

Skriv din kommentar her