Aktivitetsstativ – BabySpyder BabyGym Til Junior

Vi har haft fornøjelsen af at teste det nye super lækre aktivitetsstativ “BabySpyder Wood Gym og BabySpyder Black Gym” fra danske Franck & Fischer.

Hvis du er den dovne læser og ikke gider læse en hel smøre om det, så får du den korte version her: Det er fedt, og junior bliver glad med garanti glad for det!

Hvis du vælger at læse videre, så kommer du til at lære hvad et aktivitetsstativ er, og hvilke features der er værdifulde.

Franck & Fischer BabyGym Spyder 1401-4001
Baby Spyder BabyGym fra Franck & Fischer

Gennem de sidste 3 uger har vi gennemtestet aktivitetsstativet “BabySpyder i Black og Wood” fra Frank og Fischer, og her får du noget som kunne minde om en anmeldelse.

Normalt kræver en anmeldelse, at anmelderen har et forudgående kendskab til emnet. Det har vi ikke. Der er en første gang for alting, og det her er vores første møde med et aktivitetsstativ!

Hvad er et aktivitetsstativ, og hvad rager det mig?

plastik aktivitetsstativ
Plastic fantastic

Vi har ladet os fortælle at et aktivitetsstativ er godt for juniors udvikling, bl.a. skulle det være latterligt godt i forhold til at styrke juniors hånd-øje-koordination.

Du kender garanteret de der grimme plastic-fantastic tingester med pels og ben alle vegne fra diverse børneværelser. Et sådanne skrækkeligt monster kaldes et aktivitetstativ – men frygt ej! De findes også i en mere elegant version.

BabySpyder i Ninja-sort og Mor-venligt-hvidt

Vi har haft fornøjelsen af at teste Franck og Fischers nyeste skud på et moderne aktivitetsstativ: BabySpyder! Alene navnet er cool!

Franck og Fischers BabySpyder består af tre ben, som kan klappes sammen, når man ikke bruger det. I toppen af aktivitetsstativet sidder en træknop, som strammer eller løsner benene. Det har gjort det nemt at folde aktivitetsstativet sammen efter brug, hvilket har givet os en del mere plads i stuen (vi bor begge i lejlighed, så her er pladsen knap).

I hvert ben, er der 3 huller til at hænge ting og sager i. Det gør det nemt at flytte rundt på ting og samtidig variere højden på vedhængende. Hvis man har lyst, så kan man trække en lædersnor gennem huller på hver sit ben, og dermed øges mulighederne for at at placere vedhæng efter behov.

Uden at være de store ingenører, så virker det til at Franck og Fischers BabySpyder er utroligt svært at vælte, netop på grund af tre-bens-konstruktionen, og vi ved at tykkelsen på benene er lavet så store, at baby ikke kan få det galt i halsen.

Det lyder lidt voldsomt og må kræve en vildt stærk baby, men når om alting er, så er det da meget rart at der er taget højde for det.

Sort BabyGym Spyder med Stella Musikugle
Sort BabyGym Spyder med Stella Musikugle
Hvornår bruger man et aktivitetsstativ
Du kan i princippet bruge aktivitetsstativet så tidligt og så længe, som både du og dit barn gider. Hos junior kommer den helt store effekt, når der opstår bevidsthed omkring vedhængene. Uden at vide det, så er det vel fra ca. fra 2 måneders-alderen og frem.
Sort BabyGym Spyder 1401-4002
Sort BabyGym Spyder

BabyGym Spyder – fitness til junior

Er du medlem af et fitnesscenter? Bruger du det heller ikke? Vi ved godt vi burde, men der er altså VM, Tour de France og derefter en anden undskyldning. Uanset om du flytter rundt på håndvægtene i ny og nå, har dit eget gunshow på TV-shop eller mere er World Of Warcraft-typen, så vil de færreste benægte, at en tur i fitnesscenteret er godt for dig.

Kan du gætte hvad pointen er? Det er også godt for junior at træne – i det her tilfælde dog mest sin hånd-øje-koordination.Uanset om din baby rammer med de maskerede højre hooks og hårde venstre jabs, så er et aktivitetsstativ med til at øge øje-hånd kombinationen. Uden den, bliver han/hun aldrig den store sportsstjerne eller hjernekirurg, som skal betale din pension.

Fakta om BabySpyder
Materiale: Birketræ. Højde: 60 cm. Radius: ca. 100 cm. Antal ben: 3. Fåes i hvid, natur eller ninjasort.

Det testede vi udover BabySpyder:

Udover selve stativet, så testede vi også en række vedhæng. Nogle kan spille musik, andre er sjove at røre ved og sidst men ikke mindst, så er de alle lavet af organisk bomuld.

Vi har også haft lånt nogle tæpper, til at lægge under aktivitetsstativet, hvis man vælger at bruge det på gulvet.

6 fede features

  1. Stativet er sammenklappeligt, hvilket er praktisk, når man bor i lille lejlighed, og ikke gider have hele gulvet badet i plastic-fantastic-helvede! I toppen af samlingen sidder der en lille skrue forbundet med træ-knoppen på toppen. Du kan bare skrue den løs, når det skal pakkes sammen, hvilket gør at det ikke kommer til at stå og fylde når det ikke bruges.
  2. Stativet er af træ, hvilket tiltaler de fleste, da det garanteret kommer til at stå på gulvet ved siden af din designerstol eller nyindkøbte TV og TV-møbel (VM must-have).
  3. Du kan få det i testosteron-sort eller mere mor-venligt lyst træ. De er malet af ikke-skadelig maling (hvad det så end er), men det er da meget rart at tænke på.
  4. Du kan selv f.eks. binde en snor gennem hullerne og dermed give mere plads til at hænge andre ting på stativet.
  5. Babygym er meget mobilt, hvlket gør, at du nemt kan flytte rundt på det. Vi har selv haft stor fornøjelse af, at flytte det op fra gulvet til sofaen. Derfor er det nemt at kombinere med amning eller seriesøndag (Ja, vi elsker Beverly Hills-marathon)! Vi har også haft det en tur med i sommerhuset, hvor det også var et stort hit.
  6. Det er lidt plug-n-play, da man jo bare udskifter tæppet eller vedhængene efter behov. Det gør stativet endnu federe, da det kan stå over liften, i sengen, på gulvet eller hvor du nu har plads!

 

 

Hvordan får du det?

Hvis du har svært ved at overtale lillemor (det burde være let), så kan du prøve at stikke til hende på disse punkter:

  • “Det kommer til at matche vores designer-TV-Møbel”
  • “Man må aldrig gå ned på udstyr” (virker nok ikke, men det skal prøves)
  • “Franck & Fischer siger, at det er malet med ikke-farlig-maling”
  • “Vi kan tage den med i sommerhus”
  • “Jeg skal nok betale det” (hvis den ikke virker, så er der noget galt)

Franck og Fischer har ikke selv en webshop, men du kan bl.a. købe produkterne hos Sundleg.dk og Økoshoppen

Produktet i brugeranmeldelsen er sponsoreret og siden indeholder affiliate links. Læs mere om sponsorerede produkter og affiliate links her.

5 Comments for “Aktivitetsstativ – BabySpyder BabyGym Til Junior”

Sune Jepsen

says:

Vi har haft stor glæde af vores stativer, så længe de var så små de ikke kunne få fat i vedhængene. Derefter gik det lidt i hat og briller en gang i mellem. Vi havde de helt bløde der kunne foldes/pakkes sammen, og tåle lidt tæsk.

En anden god ting er en batteridrevet uro til at sætte på kanten af kravlegården; den bevæger sig langsomt, mens den spiller noget rolig klassisk musik. Meget beroligende…også selvom lysten til at høre Mozart igen er tabt for evigt for undertegnede 😉

Camilla Hejsedal

says:

Åh ja, endelig noget lækkert og design til børneværelset!

DaddyO.dk - Laus

says:

Hej Camilla.
Tak for din kommentar – sjovt at kvinder også finder vores indhold interessant 🙂 Vi er helt enige – det er lidt lækkert design og skiller sig meget ud – hvilket jo har været en del på mode de sidste mange år.

Du kan også bruge den andre steder end på børneværelset – men det er nok der den ender trods alt!

Simon Frederiksen

says:

Det ser fedt ud og jeg vil forsøge at overtale chefen derhjemme til sådan et. Hvordan fungere det med de vedhæng? Følger der noget med som standard?

says:

Hej Simon.
Tak for dit spørgsmål – nej jeg tror ikke der er noget med. Du køber et stativ og behøver egentlig ikke mere end det, hvis du har andre ting derhjemme du kan hænge op.

Skriv din kommentar her