Stofbleer

Navnet ’stofble’ er egentlig et levn fra gammel tid, hvor alle bleer var af stof, og sikkerhedsnåle var en absolut nødvendighed, når junior eller juniorinden skulle have rent toilet.

Old school ble

Den dag i dag anvendes stofbleer sjældent som bleer. På trods af det må vi alligevel betegne stofbleer som et absolut “need to have”. For stofbleer bruges bl.a. som:

  • Underlag ved bleskift
  • Tørreklud ved bleskift
  • Klud til aftørring af hænder, ansigt, fødder mv.
  • Let dyne
  • Drypbakke ved amning
  • Hagesmæk
  • Hovedunderlag – når DIT barn gylper i DIN seng (ja, det kommer til at ske utallige gange)

Alle overstående punkter kan sikkert klares med et stykke af Lambis 3-lags køkkenrulle. Ja, eller næsten alle punkterne ville kunne klares med køkkenrulle, for det ville trods alt være for sølle, hvis et stykke køkkenrulle udgjorde dit barns sommerdyne.

Men som de moderne fædre vi nu engang er, så tænker vi selvfølgelig på miljøet (og vores pengepung). Når stofbleerne er beskidte, smides de blot i vaskemaskine (læs. den hvide maskine med den store runde åbning), og efter en et par timer er de endnu engang klar til at udføre det beskidte arbejde. Og som vil alle ved, er genbrug sindsygt godt for miljøet!

Læs også:

Selvom stofbleer ikke ligefrem er billige, så lover vi, at det i længden vil være “money well spent”. For du kommer til at tørre lige så meget bræk og lort op, som en rengøringsassisten i Sunny Beach, og derfor kan det simpelthen ikke betale sig at bruge køkkenrulle eller andre engangsklude.

Du kan købe økologiske stofbleer hos Økoshoppen.dk odreamsforkids.dk, eller en 10 pak hos Babytrovet.dk til 149,- eller stofbleer med motiv hos Babygear.dk

Stofbleer som bleer

StofbleSom vi afslørede ovenfor, anvendes de traditionelle stofbleer sjældent til deres egentlige formål. Grunden er, at det er en milliard gange lettere, at give en baby en engangsble på, og derudover holder stofbleer sig sjældent tørre.

Men den moderne udgave af stofbleen er, ifølge rygtet, ikke besværlig, og den holder dit barns nedre regioner knasende tørre.

Du kan bl.a. købe den moderne stofble hos naturebaby.dk og Ko & Ko. Den moderne stofble er god mod miljøet, og ifølge naturbaby.dk er der også kæmpe besparelser at hente ved at bruge den moderne stofble i stedet for engangsbleen. Intet mindre end kr. 12.500,- mener naturebaby.dk, at du kan spare i hele bleperioden – Se deres beregningen her.

Om du vælger den moderne stofble over engangsbleen, er op til dig selv (og ikke mindst dit barns mor!). Men der er ingen tvivl om, at du bliver nødt til at investere i massevis af traditionelle stofbleer.

3 Comments for “Stofbleer”

says:

Et godt råd som vi desværre ikke nåede at gøre brug af som kunne lægge sig godt op af MHS….
Køb alle dem du tror i får brug for, i det design I ønsker.
Køb derefter det samme antal i et andet design eller ensfarvet

Brug 1. indkøb til at det rene – Tørre mund, fingre, bryster etc.
Brug 2. indkøb til at det beskidte – skifte ble på, redde situationen når sprinkleren går igang på puslebordet, etc.

Jeg har smidt så mange stofbleer til vask fordi jeg ikke var klar over om den var ren eller beskidt

MHS

says:

Mit bedste råd med hensyn til stofbleer er:

Tag så mange som du mener du har brug for. Og tag så det dobbelte. Det er helt ekstremt så meget man bruger stofbleer i den første tid. Vi havde hele vaske i vaskemaskinen hvor der kun var stofbleer fra skift, gylp, madning etc. Og en stofble kan jo ikke bruges som dyne to gange, ifølge knægtens mor.

Skriv din kommentar her