Børnefamiliens typiske faldgruber

Jeg sidder og laver lidt research til et utroligt spændende projekt, som jeg desværre ikke kan løfte sløret for endnu. Jeg har brug for lidt sparring, på ægte forælder-til-forælder facon.

Jeg er igang med at samle information omkring typiske faldgruber for forældre med småbørn og heldigvis er jeg ikke personligt faldet i de helt store endnu. Nu håber jeg så bare, at hovmod ikke står for fald.

Børnefamiliens faldgruber

Kun 4 faldgruber indtil videre!

Jeg har indtil videre samlet disse falgruber for småbørnsfamilier og har brug for dit input, for at få samlet en masse god viden.

1. Glemme hinanden som kærestepar

Det er tiltalende at smide sig på sofaen efter en lang dag og grave mobilen frem, men det er sgu vigtigt at have fokus på hinanden som kærester også.

2. Ikke at se vennerne mere

At blive far er en kæmpe stor omvæltning og du bliver med garanti prøvet på en masse parametre, såsom søvn og alenetid. Når der så endelig er et øjeblik, når babyen sover, så sørg for at plej dine venskaber mens de stadig er der.

3. Babyen som undskyldning

Hvis du bruger din baby som undskyldning for ikke at træne eller se vennerne, så er det altså din egen fejl. Tag stumpen med på cafe, eller tag kammeraten med en tur i parken og få en fed dag ud af det.

4. Ikke at give hinanden fri

Husk, at I garanteret havde forskellige interesser og lavede forskellige aktiviteter inden i blev forældre. Giv hinanden lov til at gøre det samme igen – det giver god energi og smitter af på den anden part. Desuden har du også lidt alenetid med dit yngel, hvor I kan lege vildt og andre fede ting.

Du behøver nødvendigvis ikke at udlevere hverken dig selv eller din partner, men du må godt, hvis du føler for det 🙂

Bagom rock- og mandhørms-projektet ’Vi Er Fædre’
Gæsteindlæg: Ligestilling på familieområdet

Henrik

says:

At kommunikere passivt-aggresivt med hinanden ved at tale til baby, f.eks. “Er det ikke på tide at far får gjort rent i badeværelset?”

Skriv din kommentar her