Da far blev stukket i hjertet

Viggo har levet i over fem måneder, og derfor var det i sidste uge tid til, at han skulle have sin fem måneders-vaccination. Jeg var ikke med første gang, og derfor var det første gang, at jeg skulle opleve, at et andet menneske overlagt skulle påføre min søn smerte…

Allerede dagen før at Viggo skulle vaccineres, begyndte jeg at bekymre mig. Jeg har aldrig tidligere været typen, der bekymrede sig. Men tidligere har jeg jo heller ikke været nogens far.

Jeg ved udmærket godt, at der ikke er noget farligt ved en vaccination. Tværtimod bliver man jo vaccineret, så man undgår at blive syg, og langt de fleste bliver jo også vaccineret. Derfor kan det da også virke en smule navlepillende at skrive en blogindlæg om en vaccination, men det vil jeg altså skide på.

Det gør jo ondt at blive vaccineret. Og selvom Viggo er verdens ottende vidunder (det er han i hvert fald i følge hans forældre og især hans bedsteforældre), så aner han jo ikke, at smerten ved en vaccination er et nødvendigt onde. Men hvorfor helvede er det egentlig lige, at det skal gøre ondt at blive vaccineret? Når man kan foretage hjertetransplantationer, så synes jeg altså, at verdens lægelige genier burde få fingeren ud opfinde en smertefri vaccinationsmetode!

Nå, tilbage til emnet. Jeg var møghamrende bekymret for vaccinationen. Og jeg blev absolut ikke mindre bekymret, da Laus (den store lort og den anden halvdel af DaddyO.dk) valgte at fortælle mig, at vaccinationen faktisk kunne medføre, at Viggo fik feber og andre sygdomssymptomer om natten efter vaccination. Før Laus’ informationsforedrag havde jeg levet i en glædelig uvidenhed.

Vaccinationsdagen

Jeg var, som skrevet tidligere, ikke med første gang, Viggo blev vaccineret. Det var derfor vigtigt for mig at være med den her gang. Og jeg tror også, at det var rigtig vigtigt for den langhårede, at der denne gang var en, der delte oplevelsen med hende.

Lægen (som er barselsvikar for vores normale læge) sagde, at hun gerne ville have vaccinationen overstået så hurtigt som muligt. Det lød egentlig også som en meget god plan, hvis hun da så bare havde klartgjort begge sprøjter, inden vi gik igang.

Under vaccinationen havde jeg Viggo i mine arme, så han kiggede henover ryggen på mig. Bag mig havde den langhårede placeret sig meget strategisk. Herfra kunne hun nemlig lave sjove og distraherende ansigter til Viggo.

Viggo reagerer ikke synderligt, da lægen stikker den første sprøjte i låret på ham. Men da hun injicere vaccinen, bliver han sindssygt chokeret og stikker i de største hyl, jeg nogensinde har hørt ham stikke i. Samtidig føles det som om, at der bliver stukket en sprøjte direkte i mit faderlige hjerte. Det gør fysisk ondt at se ham så ked af det.

Ved anden sprøjte, der er uforholdsmæssigt længe undervejs, skriger og græder han endnu mere end før. Og det gør derfor kun endnu mere ond i mit faderlige hjerte.

Efterfølgende bliver han trøstet og får en omgang pat af sin mor. Og derefter er han i et forrygende humør igen. Han får hverken feber eller andre sygdomssymptomer om natten.

IMG_2399
En glad og tilfreds Viggo efter vaccination og en omgang pat

En gråhåret og bekymringsrynket far

Det er jo et eller andet sted altid lidt åndsvagt at bekymre sig. For der kommer jo sjældent noget godt ud af bekymringer. Men det virker i den grad åndsvagt at bekymre sig om Viggos vaccination, når man tænker på, hvor let han kom igennem den.

Men jeg må jo nok se realiteterne i øjnene. Det er simpelthen en fars (og en mors) lod i livet at bekymre sig om sine børn. Jeg vil for altid bekymre mig om Viggo, og derfor ender jeg sgu nok med grå hår over hele kroppen og en kæmpe bekymringsrynke lige midt i panden, inden jeg bliver 35 år.

Men det kan jeg sgu sagtens leve med…

Julegaver til Far 2015 - Hvis vi selv bestemmer
Fars Pakkelender / Drikkekalender

says:

Nice article:-) I remember when I had to take Isaac for his 1st 3 month vaccination, that was really to painful watch and I recall thinking thank God you don’t have to go through that again. I am not the type that worries about anything, but damn now I worried that I have to him back to get his 5th month vaccination and cause him more pain:-(
And you are right I think doctors are some sadistic people, why can’t they just give them the vaccine in bottle, with today’s medical advancements I am sure it’s possible.

Karine

says:

Åååh her står jeg aftnen før en vaccination med selvsamme bekymring og en kæmpe trang til ikke ringe og melde afbud!
Tænk sig at de vil stikke min lille dreng MENS jeg skal holde ham! OG så TO gange!!!! Åååh gid de kunne stikke mig og han så fik det gennem mælken!!!

Anni L.

says:

Det er i den grad i forældres lod i livet at bekymre sig på deres børns vegne <3

Skriv din kommentar her