Dengang jeg var ung…

Far-rollen har ændret sig meget siden “dengang jeg var ung…”

I går var jeg ude og gå med min kæreste og junior. På turen mødte jeg en ældre herre. Det var der ikke noget unormalt i, men jeg fik lige en bemærkning med på vejen, som helt essentielt viser, at far-rollen har gennemgået en kollosal udvikling.

dengang jeg var ung

Vi var ude på en eftermiddagstur med barnevognen – det var mig som skubbede den. Herren var mellem 70-75 år gammel, og det han sagde, var sikkert ment i den bedste mening. Det er i hvert fald sådan, jeg vælger at tolke det. Og derfor smilede jeg også til ham.

Dengang jeg var ung, havde man grint af dig!

 

Det var bemærkningen fra den ældre herre. Først tænkte jeg ikke videre over det, men det slog mig i løbet af i dag, at den bemærkning indkapsler dét at være far i min generation kontra dét at være far tidligere.

Var far-rollen virkelig noget man grinte af før i tiden? Det var det måske, men det kan jeg af gode grunde ikke vide. Måske grinte man bare af de fædre, der var en aktiv del af deres børns liv. Hvis der da overhoved fandtes sådanne fædre?

I dag er dét at være far da noget, man er stolt af. Jeg er i hvert fald. Og jeg er glad for at være far i dagens Danmark, hvor jeg kan tage en aktiv del i min søns liv og opvækst.

Har du oplevet noget lignende?

KONKURRENCE: Vind en Lumia 830
Far-Tip #15 - Tumlegulv redder fodboldbenene

Morten Kragh

says:

Hold da kæft, det er sgu da vildt, at smide sådan en kommentar afsted!!!! Nej, har heldigvis ikke prøvet noget lignende

Skriv din kommentar her