En fantastisk far… og en middelmådig ven

Mit liv har ændret sig kolossalt meget. Det ligner faktisk på ingen måder det liv, jeg havde, før junior kom til verden. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker mit liv. Jeg elsker min familie. Jeg elsker at være far. Men utrolig meget er forandret…

Det er vel egentlig først, når man er blevet far, at det går op for en, hvor fantastisk det er at være far. Det er fantastisk at være far, men det er på samme tid også fandens hårdt arbejde og sindssygt tidskrævende.

Det har på sin vis overrasket mig hvor hårdt arbejde, det er at tage sig af sådan en lille størrelse. Selvfølgelig er det, som nævnt, samtidig fantastisk. Men modsat alt andet der kræver hårdt arbejde, som samtidig er fantastisk, så er det umuligt at sætte funktionen som far på pause. Man er far 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året.

Forberedt og uforberedt

Jeg var selvfølgelig ikke totalt uforberedt på, at mit liv ville ændre sig, da familien voksede fra to til tre. Jeg havde på forhånd hørt historier om, at søvn blev en lige så stor mangelvare som rejer i en rejeost. Og samtidig ville ens egne prioriteter blive skubbet et godt stykke i baggrunden til fordel for familiens mælkeslubrende, storskidende og gylpende diktator.

Før jeg blev far, var jeg kæreste, søn, ven, løber, fodboldfanatiker, øldrikker, nyhedsinteresseret, TV-serieseer og meget andet. Jeg er stadig alle de ting, men nu er jeg først og fremmest FAR. Og derfor er alle andre roller skubbet et godt stykke i baggrunden.

Og her taler vi altså om en mand, der medbragte en iPad på hospitalet, så han kunne se Champions League-finalen, hvis der nu liiiiiige var et hul i fødselsprogrammet.

For at understrege pointen kan jeg afsløre, at jeg for et par onsdage siden simpelthen glemte Champions League. Mit hoved var vel fyldt op af hirsegrød, bleskift og ruter til morgendagens barnevognsture. Jeg opdagede først næste morgen, at jeg var gået glip af en magisk aften i selskab med Robben, Alonso, Touré og Agüero (det var såmænd bare Manchester City vs. Bayern München, jeg gik glip af!).

Og her er der altså tale om en mand, der medbragte en iPad på hospitalet, så han kunne se Champions League-finalen, hvis der nu liiiiiige var en tidslomme i fødselsprogrammet.

En fantastisk far…og en middelmådig ven

Jeg ved, at det ikke er hverdagskost at sige i Jantelovens land, men jeg er sgu en fantastisk far. Jeg elsker min dreng, og jeg elsker at være sammen med ham. Og jeg gør virkelig en indsats for, at jeg er en lige så stor del af det hele, som hans mor er – jeg har dog stadig ikke knækket koden i forhold til ammesituationen – men det er godt nok tidskrævende at være en fantastisk far.

Og med alt den tid, junior kræver og får, er jeg sgu gået hen og blevet en middelmådig ven.

Det tager tid at skifte ble på junior. Det tager tid at lave grød til junior. Det tager tid at give junior mad. Det tager tid at bade junior. Det tager tid at putte junior. Det tager tid at gå i svømmehallen med junior. Og barnevognsturene er jo en tidsrøver på niveau med Facebook!

Med alt den tid junior kræver og får, er jeg sgu gået hen og blevet en middelmådig ven. I hvert fald i min egen optik. Jeg har simpelthen ikke haft tiden eller overskuddet til at pleje mine venskaber, siden junior kom til verden. Jeg ser selvfølgelig mine kammerater fra tid til anden, men det piner mig, at jeg 9 ud af 10 gange takker nej til øl og/eller fodbold sammen med drengene. Og det piner mig, at jeg ikke rigtig ved, hvad der foregår i mine venners liv.

Mine kammerater ved nok godt, at det er tidskrævende at være far – især nybagt far. Og jeg har da heller ikke hørt kritik fra deres side. Men jeg synes sgu, at jeg er blevet en middelmådig ven, og det giver mig sindssygt dårlig samvittighed. Mine venner har altid været, og vil altid være, er vanvittig vigtig del af mit liv.

Flere timer i døgnet og opfindelse af en overskudspille, tak!

Før jeg blev far, havde jeg en forestilling om, at jeg da kunne hive junior med til fodbold eller mødes med dem til en gåtur. Hold nu kæft, hvor var det en utopisk forestilling! Det er fuldstændig umuligt at planlægge noget, når ens tid bliver dikteret af et lille mennesker, der kun indtager flydende føde. Det har jeg hurtigt indset.

Derfor handler det hele om prioritering. Og når noget bliver valgt til, så er der også noget der bliver valgt fra. Men det ville være lækkert, hvis der også var tid til vennerne, en løbetur, en opdatering på nyhedsfronten og en date med den langhårede. Uden at gå glip af kvalitetstiden med junior eller de sure pligter.

Jeg tænker og håber, at det bliver lettere med tiden – altså lige indtil lillebror eller lillesøster gør sin entré, og hele vanviddet starter forfra – lige nu lever jeg i en osteklokke, hvor alt drejer sig om min dreng. Og jeg forsøger bare at følge med, så godt jeg kan.

Så i øjeblikket er der vel ikke andet at gøre end at håbe på flere timer i døgnet (hvor junior sover!), og så måske en pille, der kan give større overskud i hverdagen – hverken speed eller kokain virker som langsigtede løsninger.

Husk, at du kan følge DaddyO.dk på Bloglovin – så går du aldrig glip af et blogindlæg!

Far-Tip #14 - PlayTray tager skraldet
Man ved man er far, når...

Skriv din kommentar her