Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?

Er jeg en ualmindelig god far, eller er det bare samfundets forestilling, at fædre ikke er lige så engageret i sine børn som mødrene er?

FullSizeRender

Min kæreste og jeg er begge studerende, her besluttede vi os for at få et barn, da vi har så meget tid i hjemmet, som kunne bruges på vores søn. Jeg er gået helhjertet ind i vores livslange projekt, præcis som min kæreste er. Men det ændrer ikke, at jeg får stor ros (hvilket jeg både er glad og stolt over), og meget mere end min kæreste.

Læs også: 7 råd fra en weekendfar

”Nej, hvor er det dejligt at se, at du engagerer dig SÅ meget i dit barn.” – Det er en af de kommentarer, jeg har fået flere gange, men i forskellige sammenhænge.

On tour med baby Elliot

Under min kærestes afslutning på sit bachelorprojekt, pakkede jeg barnevognen med pusletaske, nypumpet modermælk, sut og stofbleer i massevis. For nu skulle jeg ’on tour’ med baby Elliot, så min kæreste kunne få sat sidste hånd på værket. Det var ikke kun fordi, at solen stod højt, og at jeg kunne gå med mine nyindkøbte smarte solbriller, rank ryg og med min mest dyrbare og værdifulde investering liggende i den rullende barnevogn. Jeg må indrømme, at min nye ”accessorie” passer mig mere end perfekt, MEN det faldt mig naturligt at bruge tid med min lille søn. Efter jeg havde tilbagelagt tre kvalitetstimer, kom jeg hjem og fik en hilsen fra min kærestes storesøster:

”Nej, hvor er det dejligt at se, at du engagerer dig SÅ meget i dit barn,” var en af de mange roser, der blev stukket ud til mig.

”Tak tak tak”, var min umiddelbare reaktion, da det kom helt uventet fordi, jeg aldrig har hørt min kæreste få en sådan kompliment kun til sig selv. Det er selvfølgelig sket, at vi har fået at vide, at vi er gode forældre, men der er ikke faldet nogen individuel kompliment til min kæreste. SELVOM det er dejligt, at hun engagerer sig mindst ligeså meget som mig.

Hun passer ham nærmest fuldtid

Det er ikke nogen hemmelighed, at hun bruger mere tid på ham, end jeg gør. For jeg arbejder ved siden af mit studie, og hun er så godt som gået på barsel efter endt bachelor. Derfor synes jeg, at det er en sjov tendens, at jeg skal have ros for at tage ham, når jeg har tid, og hun passer ham nærmest fuldtid, men hører ingenting.

Læs også: Vi blev gravide, men kun en mistede

Jeg ved ikke, hvordan jeg pludselig er kommet ind på denne tankegang, da det lynhurtigt kan lyde som om, at jeg er en mandlig rødstrømpe. Sådan skal det ikke forstås, men det er en pudsig tanke. For hvis jeg ikke gør, hvad jeg gør, hvordan vil folk så reagere? Jeg er ikke i tvivl om, at folk ville kalde mig en dårlig far, men jeg tror der skal meget til. Hvorimod der ikke skulle særlig meget til, at min kæreste ville blive kaldt en dårlig mor.

Et kompliment til mødrerne

Jeg opfordrer slet slet ikke til, at man skruer ned for komplimenterne til fædrene, da jeg om nogen elsker at få stukket en kompliment, men vi skal måske skrue op for komplimenterne til mødrene.

Læs også: Mortens historie – en voldsom start

Så nu sender jeg lige en kæmpe kompliment ud til mødrene, der i de fleste tilfælde bruger mere tid end fædrene med deres børn:

”Det er SÅ dejligt at se, at i engagerer jer SÅ meget i jeres børn.”

Jeg vil benytte lejligheden til at sende en kompliment til min kæreste, der har håndteret en bacheloropgave, fødsel og lige startet en ny blog, for at vedligeholde sit skriveri og trykken på tasterne i barselsperioden: www.incredibaby.bloggersdelight.dk.

/Mads Bisp

Kommenter det • Skriv det

Mener du også, at alverdens mødre får for få komplimenter, eller mener du tværtimod, at vi fædre får for få komplimenter, så smid en kommentar nedenfor. Og hvis du ligesom Mads Bisp har har forfattet et gæsteindlæg om livet som far, så er du mere end velkommen til at sende til til info@daddyo.dk, så vi kan smide det på DaddyO.dk

Vi er gået gæsteblog amok!
Støt dem med hår på brysterne

Anonym

says:

Har engang på FB kommenteret på en artikel om en enlig far. Skribenten (en kvinde) roste faderen til skyerne og syntes det var enormt flot, at han som ung og enlig tog ansvar. Jeg var ganske enig, men kommenterede faktisk den manglende ros til alle de enlige mødre. For 50 år siden var det et særsyn at se en far tage sig af sine børn, det burde det ikke være i dag. …

MHS

says:

Jeg er også studerende, så jeg smutter lige så meget til læge med knægten som min kone gør. Den ene gang skulle han have en vaccination, og jeg havde naturligvis glemt vaccinationskortet. Sygeplejerskens kommentar var “Ja, I fædre glemmer det hver gang. Kunne I ikke godt lære at huske det?”

Så ja, der forventes mindre af fædre end af mødre.

Skriv din kommentar her