Far-forberedelse? – Fokuserer man på det rigtige?

Dette blogindlæg handler fødselsforberedelse og det at blive far. Jeg har gjort mig et par tanker eller tre, om den måde vi forbereder kommende forældre til deres nye roller og nye liv – fokuserer vi mon på det rigtige, eller sidder vi fast i et gammelt mønster?

Før jeg kommer for godt igang, skynder jeg mig lige at fortælle, at jeg ingen sundhedsfaglig baggrund har. Jeg er IKKE ekspert. Jeg har tilmed kun været igennem et fødselsforløb, og har derfor kun den ene oplevelse at relatere til. Dette blogindlæg skal derfor ses som et indspark til debatten.

Fødselsforberedelse

I Danmark er vi så heldige, at vi kan gå til fødselsforberedelse. Det er i sig selv rigtig godt. Til fødselsforberedelsen får kyndig vejledning i fødslens forskellige faser. Man bliver informeret om smertestillende medicin. Man lærer, hvordan man tager tid på en ve. Og meget andet. Det tager alt sammen udgangspunkt i den naturlige fødsel.

Hjemmefødsel

Til vores fødselsforberedelse, spurgte jordemoderen om der var en eller flere fra “publikum”, som var interesseret i at føde hjemme. En såkaldt hjemmefødsel. Det var der ingen, der havde interesse i. Alligevel brugte jordemoderen de næste 30-45 minutter på at tale om en hjemmefødsel. Måske prøvede hun at overtale os(?). Jeg ved ikke, om der var et par eller to fra “publikum”, der blev overtalt, men den langhårede og jeg blev i hvert fald ikke.

Den langhårede og jeg tog til fødselsforberedelse for at få facts, så vi kunne forberede os bedst muligt på det, som ingen af os havde prøvet før. Derfor synes vi ærlig talt, at det var spild af tid, at jordemoderen brugte så lang tid på at informere om hjemmefødsel, når “publikum” eksplicit havde udtrykt, at det ingen interesse havde.

Hvorfor ikke snakke om kejsersnit?

Det skadede selvfølgelig ingen, at jordemoderen brugte tid på at forklare om hjemmefødsel. Og jeg lærte da også noget om hjemmefødsel. En viden jeg måske får brug for senere i livet ved barn nummer to eller ved et spil Trivial Pursuit.

Eller måske skadede det alligevel, at jordemoderen brugte lang tid på at forklare om hjemmefødsel. Hun fortalte i hvert fald ikke om kejsersnit(!). Jeg ved ikke, om hun ikke nåede det grundet hendes lange forklaring om hjemmefødsel, eller om det bare ikke var en del af programmet. Men det virker da lidt mærkeligt, at vi ikke fik noget information om kejsersnit, når mere end hver femte barn bliver født ved kejsersnit – det havde nok være mere interessant for “publikum” at blive “undervist” i kejsersnit end i hjemmefødsel, når nu ingen havde planlagt en hjemmefødsel.

Den langhårede og jeg tænkte dog ikke videre over den manglende information om kejsersnit, da vi forlod fødselsforberedelsen. Vi havde ikke planlagt, at vores søn skulle fødes ved kejsersnit. Men det endte alligevel med, at han kom til verden ved et kejsersnit…

Far-forberedelse!

Den manglende information om kejsersnit ved fødselsforberedelsen satte mine tanker i gang. Jeg tænker, om det kursus vi fik i fødselsforberedelse havde det rigtige fokus.

Jeg oplevede ikke faserne ved en naturlig fødsel. Min knægt havde ikke vendt sig, og derfor kom han til verden ved planlagt kejsersnit. Men jeg har stadig et par tanker, som jeg gerne vil dele med jer.

Far-forberedelse
Her holder jeg Arthur efter kejsersnittet – jeg har ingen idé, om hvordan man holder et barn.

1) Vores fødselsforberedelse var delt op i tre gange, der hver især varede to timer. Fokus var veer og tiden på fødegangen. Tiden man spenderer på fødegangen, er under kyndig opsyn af det dygtige hospitalspersonale, der guider alle vordende forældre gennem hele fødselsprocessen. Hospitalspersonalet kan blandt andet fortælle om de forskellige muligheder for smertestillende, om åndedrætsøvelser og meget andet. Altså alt det som vores fødselsforberedelse handlede om.

2) Min dreng blev, som allerede skrevet, født ved planlagt kejsersnit. Da denne beslutning blev taget, blev (næsten) alt vi havde lært til fødselsforberedelse pludseligt ligegyldigt. Og så skulle der også tages stilling til en masse nye ting. Kunne det lige have været fedt, hvis der var blevet brugt 30-45 minutter på kejsersnit til fødselsforberedelses-kurset!? Jeg blev for eksempel sindssygt forskrækket, da knægten kastede fostervand op – det lignede noget fra en gyserfilm. Men det er åbenbart helt normalt, og derfor ville jeg vildt gerne have haft kendskab til det, FØR det skete.

3) Tiden efter fødslen, når man er kommet hjem fra hospitalets trygge ramme, er skræmmende. Og her har man altså ikke en jordemoder til at supervise. Jeg er klag over, at man kan ikke lære alt, men jeg ville virkelig gerne have haft vejledning i “den første tid som far”. Pludselig står man med en unge og tusinde spørgsmål. Hvordan holder man sit barn? Hvor stramt skal bleen sidde? Hvor tit skal de ammes? Hvad skal man være opmærksom på med hensyn vægt, gulsot og mange andre ting! Vi havde eksempelvis en hård opstart med amningen. Denne tid kunne jeg også godt have tænkt mig noget vejledningen i. I stedet måtte jeg selv finde frem til en masse tips og tricks omkring amning.

Mit spørgsmål er derfor, om der er fokus på det rigtige, når fødselsforberedelsen fokuserer på tiden, hvor vi hjælpen og vejledning, i form af sygeplejersker og jordemoder, kun er et “hiv i en snor” væk? Eller burde vi (også) fokuserer på den første tid som nybagt far/nybagte forælder? Og burde der være information om kejsersnit ved fødselsforberedelsen?

Min holdning skinner vist rimelig meget igennem i blogindlægget. Man er jo total rookie, når man står der med sin førstefødte. Jeg fokuserede utrolig meget på selve fødslen og ikke tiden efter – måske fordi at det var det, der var blevet lagt op til! Men det er for helvede i tiden efter, at man får sin ilddåb med lort ud over alt, søvnmangel, for kort tungebånd, malkemaskine og så videre.

Men hvad synes du?

Huske at du kan følge DaddyO.dk på Bloglovin’ – så misser du aldrig et indlæg!

Juniors første tur i svømmehallen
Termokrus

Mie K.

says:

Virkelig godt blogindlæg, må jeg vist hellere få vist manden. Specielt billedet hvor du beskriver du ikke aner hvordan man holder et spædbarn går rent ind, og beskriver de tanker man selv går med om den omvæltning der venter som man ingen idé har om hvordan er.
Der er kommet et nyt tiltag i min kommune (Randers) som hedder Familieiværksætterne, her er det en sundhedsplejerske og en jordemoder som fortæller om alt fra det praktiske med at sikre hinanden, økonomi osv. til fødselsforberedelse og den første tid med barnet. Samtidig kommer det også til at fungere som den fremtidige mødregruppe når de små er kommet til verden. Der er mødegange både før og efter fødslen hvor der bliver givet gode råd til alt hvad der har med den lille ny at gøre. Ind til videre har det været rigtig godt og lærerigt, og håber det bliver mere udbredt end det i har været igennem. For det lyder ikke videre positivt.

Skriv din kommentar her