Far-Tip #13 – Fyr op for LED-lyset

Her kommer det trettende tip i rækken af værdifulde og erfaringsbaserede tips til dig, der er far. I Far-Tip #13 har vi sat fokus på julehyggen, og hvordan du kan skabe hygge med lys UDEN skadelige partikler. LED-lys er løsningen, og det er specielt interessant, når du har små børn.

AdventskransJulen er hjerternes fest. Og hvis man har en kvinde i huset, så er julen også ensbetydende med levende lys. Levende lys er jo SÅ romantisk og hyggelige, men faktisk er levende lys også sindssygt farlige og skadelige (sagde de to fædre, der drømte om at blive brandmænd, da de var børn). Heldigvis har vi fundet frem til en løsning, som er hyggelig, mandlig og ikke skader dit afkom.

Problemet

Vi så Aftenshowet på DR 1 en dag (ja, ja, der var sgu ikke andet i fjerneren). Og her fandt vi ud af, at Danmark er det land i verden, der bruger flest stearinlys pr. indbygger. Det må vel hænge sammen med det deprimerende vintervejr, som vi bliver budt.

Hvorom alting er, så udleder ét stearinlys syv gange flere partikler end én bil. Og 50 procent af alle danske kvinder tænder stearinlys hver dag. Det er så at sige sundere at spise sin aftensmad i krydset på H.C. Andersens Boulevard end at spise derhjemme med et levende lys!

Løsningen

I Aftenshowet foreslog eksperterne forskellige sunde(re) alternativer til stearinlys, fyrfadslys og bloklys. LED-lys var et af de sunde(re) alternativer, og det alternativ er vi altså blevet ret vilde med. Vi taler jo for helvede om teknologi som hyggespreder. Det kan vi rigtigt godt li’, for det er sgu da pisse maskulint!

Da Aftenshowet sluttede, lavede vi derfor en grundig journalistisk research om emnet (læs. vi googlede). I denne research fandt vi frem til masse vigtig viden/ligegyldig info om LED-lys. 

  • Vægen i et LED-lys bevæger sig ved hjælp af magneter og bliver oplyst af en LED-diode. Det vil sige at det ligner et almindeligt levende lys sindssygt meget.
  • Med et LED-lys får du hygge uden brandfare og farlige partikler, der især er skadelige for småbørn.
  • Du kan tænde og slukke dine LED-lys med en fjernbetjening (sejt!). Så kan du tænde og slukke alle dine lys på samme tid!
  • Du kan time dine LED-lys, således at lyset selv tænder samme tid hver dag. Og det kan jo være forebyggende for indbrud – for man er jo naturligvis hjemme, når man har “levende” lys stående tændt.
  • Med LED-lys sker der ikke noget, hvis junior flår adventskransen i stykker.

I vores grundige research fandt vi også frem smartlights.dk, som er en af de førende forhandlere af LED-lys i Danmark. Og de har altså en helvedes masse seje, hyggeskabende og romantiske LED-lys.

Pssssttttt….vi har stjålet billederne fra Luminara’s Facebook side

Du kan forresten se klippet fra Aftenshowet her (det starter omkring det 25. minut.)

Husk, at du kan følge DaddyO via Bloglovin’ – så går du aldrig glip af et blogindlæg!

Produktet er sponsoreret

Far-Tip #12 - Gå en tur på kirkegården
Baby Jogger City Elite vs. Emmaljunga Nitro City - hvilken ville du vælge?

Skriv din kommentar her