Far-Tip #15 – Tumlegulv redder fodboldbenene

Velkommen til det 15. indlæg i kategorien far-tip, som giver dig gode tips omkring ting, som du ikke anede du skulle bruge. Her kommer et far-tip, som kan skåne dine gamle stive og skrøbelige fodboldben.


Inden man bliver far, bruger man utroligt lidt tid på gulvet i sin lejlighed eller sit hus. Det ændrer sig, så snart at krapylerne begynder at være på gulvet for at lege med deres legetøj og alt andet i herskabslejligheden/villaen/huset.

Er problemet manglende Yoga?

Medmindre du har gået til yoga eller en anden ninja-sport, så er du garanteret (også) pisse stiv i dine ben fra din korte karriere som sportsmand (ja, vi ved også godt at du var tæt på at komme på landsholdet). Stive ben og meget ukomfortable gulve bliver virkelighed der rammer dig. Og når den virkelighed rammer dig, ønsker du pludseligt, at yoga havde været en fast del af dine ungdomsår.

Faktum er, at det gør pisse nas i sener og muskler at sidde i skrædderstilling eller direkte på begge dine knæ (hvem fanden kan det i mere end syv sekunder?).

Tumlegulvet bliver din redningsmand!

Der går sjovt nok et stykke tid, før brændt børn skyr ilden. I dette tilfælde er vi de brændte børn, og ilden er vores hjernedøde ømme knæ. Men nu har vi lært det!

Løsningen er total simpel. For løsningen er simpelthen “bare” at gøre gulvet blød. Det lyder måske forholdsvist vanskeligt, men du “afdækker” simpelthen bare stuegulvet med et tumlegulv.

Desuden vil dit afkom også have godt af et isolerende lag på det kolde gulv, og samtidig skåner tumlegulvet også junior ved de eventuelle styrt – og styrt skal der nok komme.

Hvad er et tumlegulv?

Et tumlegulv minder om de dér store sorte puslepsilsbrikker som er ved frivægtene nede i fitnesscentret – nej, vi kommer der heller ikke (mere).

Bløde gulve/tumlegulve fås i mange farver, former og materialer og derfor også prisklasser.

Vi har fundet tre produkter, som kan redde dine knæskaller. Men der er nok kun et “rigtigt” tumlegulv, som kan klare jobbet ordenligt.

1) bObles Tumlegulv

bObles tumlegulv er udført i kraftigt EVA-skum uden farlige ftalater. Og det har mange muligheder i sig. Der følger blandt andet nogle større ringe med, som kan udskiftes med de små ringe, som allerede sidder i gulvet. Fordelen ved dette er, at man kan bruge andre bObles møbler på tumlegulvet ved at sætte dem i spænd mellem ringene. Dermed kan du bygge en fed forhindringsbane eller andet gak og gøjl.

bObles tumlegulv kan købes for 499,- hos Babytorvet.dk – Prisen er en fast pris på nettet.

2) Håndværkerens/havemandens knæpude

Knæpude

Hvis du mere er håndværkertypen, så kan du helt sikkert låne “mesters” knæpude og tape dem sammen til et stort areal. Vi lover ikke, at din langhårede bliver glad for løsningen.

3) Bobleplast

Hvis du arbejder i Post Danmark og har adgang til billig bobleplast, så kan du måske få det til at fungere. Det kunne fandeme være sejt, men vores langhårede vendte altså tommelfingeren ned, da vi foreslog dette alternativ.

Bobleplast

 

NB! Tumlegulvet er sponsoreret!

 

Dengang jeg var ung...
Da junior kom til verden...

Skriv din kommentar her