Fars feriebekymringer

Den lille sherif, den langhårede og jeg er netop hjemvendt fra en uges ferie i solrige Tyrkiet. Det var vores første familieferie i det store udland, og før vi rejste, havde jeg derfor en helvedes masse bekymringer. 

Fars feriebekymringer

En ferie skal være et afslappende afbræk i en hverdag, der ofte går op i arbejde, madlavning og praktiske gøremål. Men jeg var sgu bekymret for, om vores ferie ville blive afslappende og afstressende. Den lille sherif har nemlig meget ofte sin helt egen agenda, og her er der sjældent afslapning på menuen.

Jeg havde helt præcis fem eksplicitte bekymringer, men hver og en blev faktisk gjort godt og grundigt til skamme.

1. Han skriger fra vi letter, til vi lander

Jeg er den type, som bliver sindssygt stresset af babygråd. Og jeg var derfor vanvittig nervøs for, at den lille sherif ville skrige fra vi lettede, til vi landede. Og vi for evigt ville huske flyveturen som en forårsdag i helvede. Men den lille sherif tog sgu røven på både den langhårede og jeg – han sov stort set hele vejen til og fra Tyrkiet.

2. Han kommer aldrig til at sove i paraplyklapvognen

Til ferien havde vi investeret i en paraplyklapvogn, da sådan en fætter både er let og handy. Jeg havde dog mine bange anelse om, at den lille sherif, som er lidt af et vanedyr, aldrig ville rejse til drømmeland i den nye investering. Men også her blev min bekymring gjort til skamme. Der var til tider både skrig og skrål, men han tog både formiddags- og eftermiddagslur hver dag i den nye klapvogn.

3. Det bliver umuligt at forlade hotellet

Som konsekvens af min bekymring omkring den lille sherifs søvn i paraplyklapvognen tænkte jeg, at vi ville blive indespærret på hotelområdet i hele ugen. Men den lille sherifs gode modtagelse af paraplyklapvognen gjorde, at det intet problem var at forlade den den marmorbelagte turistbase.

4.  Jeg kommer ikke til at slappe af

Også denne bekymring var afledt af min bekymring om den lille sherifs søvn i paraplyklapvognen. Men jeg fik rig mulighed for at slappe af både ved den hamrende kolde pool og under en parasol ved stranden, fordi den lille sherif snorkede løs i paraplyklapvognen.

5. Han kommer til at vågne en milliard gange hver nat

Den lille sherif er ikke velsignet med et stort sovehjerte, og da han samtidig er et vanedyr, så tænkte jeg, at nætterne bliver forfærdelige, når han nu ikke var i sine vante omgivelser. Men nej, den lille sherif vågnede da et par gange hver nat og stod op, mens hotellets natrengøringshold stadig var i fuld gang. Men det er ikke meget anderledes end hverdagen i Danmark.

Vores ferie i Tyrkiet var en kæmpe succes, og jeg kunne sagtens have sparet mig for alle mine mange bekymringer. Vores ferie var præcis som en “rigtig” ferie skal være, og jeg har nu mod på at rejse hele verden tynd med min familie.

Var du også bekymret før jeres første familieferie? Og blev dine bekymringer gjort til skamme?

 

Christianiacykel - hvilket tilbehør er must-have?
22 udtryk for lort

Anonym

says:

Jeg var også mega bekymret inden jeg tog ud og rejste første gang med med datter og min kone. Jeg var bange for mange af de samme ting som dig. Rart at jeg ikke er en eneste med de bekymringer

Skriv din kommentar her