Fars huskeliste til fødslen på hospitalet

Værsgo, vi har kreeret en fødselshuskeliste med elleve ting, som med garanti vil gøre DIT ophold på hospitalet meget behageligt. Og når du har læst denne fødselsliste, så ved DU pludselig bedst!

Hvor lang tid skal der egentlig være mellem veerne, før du griber knoglen og ringer til fødegange? Der skal være fire minutter, men hvis bare du har sat dig lidt ind i tingene, så ved du det sikkert godt. Og du kan være helt sikker på, at din kæreste også ved det. Hun ved ved med garanti også, hvor mange bodystockings, der skal pakkes ned i tasken, og hvilken form for snacks i skal have med (du ved måske også det med snacks).

Din kæreste ved næsten alt

Du kan være sikker på, at den vordende mor har sat sig nøje ind i tingene. Hun var måske allerede parat til at få børn første gang i mødtes på Heidis Bier Bar, mens du sikkert var mere parat til fire cheeseburgere, en stor portion fritter og en kæmpe cola (som legendariske David Hasselhoff).

Fulde mand

Hun har muligvis forestillet sig, hvordan hendes fødsel bliver, og hvilket tøj hun selv skal have på, når babyen skal fremvises til familie og venner – måske har hun også bestemt, hvilket tøj du skal have på. Hvis hun har det, må du bare bede til, at det ikke er noget der klør. Alligevel vover vi den påstand, at den vordende mor ikke ved alt. Hun ved meget. Men hun ved ikke alt.

2 ryk og 1 aflevering

Selvom du måske gjorde din kæreste gravid med to ryk og en aflevering, så er der stor sandsynlighed for, at selve fødslen bliver lang og opslidende. Og der er ligeledes stor sandsynlighed for, at I tager et par overnatninger på barselsgangen eller barselshotellet for at kickstarte amning og have det nyfødte familiemedlem under kyndig observans.

Hvis ovenstående scenarie bliver en realitet, så vil de flinke damer i kitler sørge for kaffe og kage til de stolte bedsteforældre og rent tøj til den nybagte mor. Du er derimod overladt til dig selv – men frygt ikke, her får du en liste med 11 ting du skal bruge, når I skal føde – vi kalder det FARS FØDSELSHUSKELISTE!

Med denne fødselshuskeliste ved DU bedst. Den indeholder med garanti ting, som den vordende mor ikke har tænkt på. De ting som den vordende mor ikke har tænkt på, er garanteret ting til DIG. For du kommer pludselig i anden række, og det vil du blive ved med resten af dit liv. Listen indeholder dog ikke kun ting til DIG. Listen indeholder også ting, som den vordende mor vil være lykkelig over, at DU har husket (selv tak).

Fars Fødselshuskeliste:

1. Klipklappere – Tag dine gamle H2O-klipklappere med til at sjoske rundt med på fødsels- og barselsgangen. Sandsynligheden for at du kommer til at spendere et par døgn med veer og konstant bleskift er overvejende stor, og det sætter dine fødder og tæer under pres. Medmindre du normalt bruger Eau de Colort som parfume, så vil stanken fra dine Nike Free ikke virke som et frisk pust, for hverken din fødende kæreste eller den (u)heldige jordemoder.

2. Kamera – Tag et kamera eller iPhone med til at tage billeder af alle herlighederne. Specielt din kærestes bryster, da modermælken får dem til at ligne et par babser, der er købt på et privathospital (det er for fedt!)

3. Deodorant – Altid et godt valg, hvis du vil undgå at lugte som rævepis og ligne Stein Baggers advokat.sved under armene4. Ammepude – En ammepude giver god støtte til din kærestes arme og skuldre, når hun skal igang med amningen. Og du kan derfor med fordel give jer den bedst mulige start ved at tage jeres ammepude med på hospitalet. Hvis du ikke har en bil, og synes at det ser for åndsvagt ud med en ammepude i bus 3A, så køb en bil. Du er far for helvede

5. Rene boksershorts – De kræver altså ingen yderligere forklaring.bremsespor i underbukser6. Lanolin – En creme til ødelagte eller sarte brystvorter efter amning. Lets face it, hvad der før var dit lystcenter, er nu dit barns buffet, og brystvorterne bliver meget nemt ødelagte i starten af amningen.

7. Ammeindlæg – Stopper drypperiet fra brysterne. Køb dem i uld og silke for at undgå de sidder fast i sår og revner (ja, sår på brystvorterne lyder helt absurd smertefuldt

8. Trekants-bikini – En fremragende opfindelse, da babserne hurtigt vokser et par størrelser, når mælken løber til. Din kæreste kan kan derfor nemt bruge et par hundrede kroner på en amme-bh, som hurtigt bliver for lille. Og de penge er altså bedre givet ud på take-away de første dage derhjemme.silikonebabser9. Svigermors telefonnummer – Så kan du kan overbringe den gode nyhed, hvis din kæreste er for træt efter 64 timers veer og akut kejsersnit. Og du vil forevigt være den person, der bragte nyheden om, at hendes barnebarn var kommet til verden. Gode point i svigermors bog.

10. Skjorte – Ja, det lyder måske banalt, men det er en virkelig god idé at sjoske rundt i en skjorte på hospitalet. En skjorte kan du hurtigt flå op (stripper-style) og placere dit nyfødte familiemedlem på din bare overkrop. Og det er altså sindssygt vigtigt med hud-til-hud det første stykke tid.

11. Lift/autostol – Dette punkt kommer som sådan ikke til at gøre dit hospitalsophold mere behageligt, men det kommer til at gøre afgangen fra hospitalet lettere. Du kommer til at slæbe rundt på dit nyfødte yngel i tide og utide, så start da med at give din ryg et hvil, og placer afkommet i en lift eller autostol, når i skal forlade hospitalet – det er med garanti dig der skal slæbe arvingen, hvilket vel også er fair nok, efter den langhårede har slæbt arvingen rundt de sidste ni måneder.

Hvis du har et punkt eller to, som skal tilføjes til listen? Bliver vi mere end glad, hvis du gider smide en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.

Læs også:

14 Comments for “Fars huskeliste til fødslen på hospitalet”

Nicolaj

says:

Jeg kommer lige derfra. jeg var enormt glad for mine shorts. En ganske almindelige trænings version. Tror ikke lårlommer og andet tingeltangel ville være rart.

e.h

says:

En rulle blød toiletpapir! Ingen kvinder har lyst til at tørre sig med sandpapir efter en fødsel..
og en læbepomade, ens læber bliver ret hurtigt tørre af alle de vejrtræknings teknikker 😉

Kirsa

says:

Og hvis man nu er en total overskuds-kommende-far, så har man lige en cola eller en Cocio med til kæresten/konen til efter fødslen. Hun vil forgude dig med taknemmelige øjne efter fødslen 🙂

mannie

says:

Fugtighedscreme! Enten vasker og spritter man hænder så de til sidst knaser eller også er den der hospitalsluft ekstrem tør! Jeg savnede hvertfald en god lotion da vi lå på barselsgangen. Og den nybagte mor vil måske også værdsætte det hvis hun er så heldig at hun når at få et bad på hospitalet 😉

Kasper

says:

Skjorten er en episk tilføjelse! Den er strøget direkte ind på listen herhjemme nu i hvert fald!
Ps. Et tolvte bud kunne være noget at gnaske på så man(d) ikke bliver en snickers-dramaqueen.

Skriv din kommentar her