Gæsteindlæg: Benjamins historie som upcoming far

Benjamin er 25 år gammel. Han bor i Odense og studerer til sygeplejerske. Og så skal han forresten snart være far. Meget snart. Benjamin har forfattet et blogindlæg, hvor han åbner op for sine tanker, om at være på sidelinjen under en graviditet.  

IMG_0484

Vækkeuret ringer for 3. gang. Jeg hader mandag morgen. Jeg stresser rundt. Da jeg endelig kommer op, slår jeg elkedlen til at koge vand til mit obligatoriske koffeinskud. Jeg haster ud på badeværelset for at få vand i hovedet for at se menneskelig ud. Ser mig i spejlet og rækker ud efter sæben. I det sekund jeg rækker ud, ser jeg ned. Min verden står stille. Helt stille. Der ligger en dims på kanten af vasken med to streger. Hvis jeg ikke var rundtosset den morgen, blev jeg det lige der.

JEG SKAL VÆRE FAR

Jeg kalder højlydt min kæreste ud på badeværelset. Hun smiler og siger, at hun fandt ud af det dagen før, men lige ville være sikker. 
Så ramte det mig. JEG SKAL VÆRE FAR. En tanke jeg har har tænkt mange gange før, men som en fluffy tanke engang ud i fremtiden. Men nu er det en realitet. Jeg skal være far sammen med den pige, jeg helst vil bruge resten af mit liv sammen med.

Læs også: Akut kejsersnit – en fars fødselsberetning

Vi aftalte, at vi lige skulle holde lav profil med det hele, indtil vi var ovre de lidt usikre 12 uger. 
Mine nærmeste venner har fået både et og to børn, som jeg har fulgt tæt. Jeg har fået historier om, hvordan det er at blive far. Historier som jeg slet ikke har forholdt mig til.

Det er sgu svært at forholde sig til

Tiden går, men tanken om at blive far er fortsat noget, der skal ske langt ude i fremtiden, og jeg har svært ved at forholde mig til det.
 Nakkefoldscanningen bliver overstået, og det hele bliver nu mere virkelighedsnært. Jeg kan se min kommende datter på scanningen, og jeg kan høre hendes hjerte, som bare pumper derudaf. Præcis som det skal. Alt er i den skønneste orden.

Læs også: Gæsteindlæg: Mortens historie – en voldsom start

At være manden i sådan et forløb kan godt være svært. Det jeg synes, der har været rigtig svært, er at have samme entusiasme som min kæreste i forhold til barnet i maven, der sparker og bevæger sig. Jeg kan jo ikke mærke det og på den måde, er jeg ikke helt forbundet til barnet, som min kæreste er. Men hvordan forklarer man lige det uden at lyde, som om man er fuldstændig ligeglad, når hun for 17. gang siger ”ej nu sparker hun igen, prøv lige at mærke efter”. For mig var det første spark interessant, men de næste gange har det bare været samme for mig.

Jeg tog konsekvensen af det, og tog den svære snak med min kæreste. Og hun kunne heldigvis godt forstå mig.

Fødselsforberedelse

Et stykke inde i graviditeten, stikker min kæreste mig en dag en folder, hvor der står ‘fødselsforberedelse’ med store bogstaver. Min første stereotype tanke er, “åh nej, nu skal jeg sidde på gulvet på en alt for tynd yogamåtte og sige som en astmatiker med vejrtrækningsproblemer.”

Læs også: Gæsteindlæg: Fødselsforberedelse – Er jeg med i Rent Fup?

Mine stereotype tankene blev dog gjort til skamme, og jeg blev faktisk positivt overrasket. Vi var syv par, som sad på stole og blev undervist i selve fødslen. Blandt andet blev vi fortalt, hvad vi mænd kunne gøre i forhold til både at støtte og berolige fruen, når hun vil skælde os og bruge det ene ukvemsord efter det andet under fødslen. Det var sgu en god oplevelse. Og jeg vil klart anbefale det til alle.

Er du klar til at blive far?

Alle i min omgangskreds spørger ind til, om jeg er klar til at blive far? Øhh, er det noget man kan blive, inden det sker? Og hvad er det præcis, jeg skal blive klar til? Søvnmangel, proppet vasketøjskurv, gylp på tøjet og en højre arm på overarbejde for at få min datter til at bøvse? Jeg tror sgu ikke, at man bliver klar, før man skal være klar. Der findes jo ikke en manual på, hvad man skal gøre og hvornår. Det må komme hen af vejen. Der er jo en del der har prøvet det før mig, så mon ikke jeg bliver klar!?

Den sidste tid af graviditeten har været besværet af mistanke om svangerskabsforgiftning som resulterede i sygehus besøg x mange med blodprøver og urinprøver.

Nu sidder jeg på sygehuset og skriver dette blogindlæg en uge før termin. Fødslen er blevet sat i gang med tabletter, så nu går min kæreste ind i den sidste etape, med mig på slæb. Det sidste stykke tid skal nok blive rigtig spændende, og jeg skal nok blive klar til at være FAR!

/Benjamin

I fædregruppe med Thomas Skov: Vi er stadig på remouladestadiet!
#Farbarsel - Dine venner gider ikke glo på din unge!

Skriv din kommentar her