Jellycat Bamser: Buster > Ole Lukøje

Vi har længe ledt efter nogle gode tips og tricks til at få junior ekspederet til drømmeland i ekspresfart. Og vi er nu ret sikre på, vi har fundet en løsning. Den har i hvert fald endnu ikke slået fejl!

Jellycats Test
Rafn & Buster

Løsningen hedder ”jellycat”, men lad os lige blive enige om, at den absolut ikke ligner en kat. Eller gør den måske? Jeg ved ikke, om det er et lam, en kat eller en kanin!

Herhjemme kalder vi vores for ‘Buster’, da vi altid hiver den frem til sengetid, hvor vi i øvrigt også har stort held med at nynne med på Albertes sang af samme navn! Det lå derfor lige til højrebenet, at bamsen skulle hedde Buster.

Hvad fanden er en Jellycat, og hvad helvede kan den?

Jellycat Bashfull bamserne er bløde tøjdyr med tungt fyld i røven. Fyldet gør, at bamserne har nemt ved at ”sidde” op.

Herhjemme har vi ‘Buster’, som allermest ligner en langlemmet kat. Vi har også den meget korthalset giraf, som hedder ‘Rafn’. Den er naturligvis opkaldt efter Lina fra Infernal (ja, jeg elsker stadig Kalinka). Måske ligner Rafn i virkeligheden mere en plettet gravhund?! Hvad siger i?

Buster er kæmpe favorit når lillemanden skal sove, mens Rafn er sindssyg god at putte i munden og gylpe på, når han øver sig i at ligge på maven!

Hvorfor virker Jellycat bamserne?

Her i huset, er Buster en lifesaver ved sovetid – lad mig indføre dig i vores rutine:

Jeg har en baby som fejlagtigt tror, at han er natteravn (ligesom unge Seebach). Det sætter høje krav til opfindsomheden, når han skal sove!

Jeg har haft held med at dække øjnene til, da det giver en form for tryghed og virker afslappende. Du kender godt den afslappende fornemmelse af din sofa fredag eftermiddag klokken 17.23, ikke? Det er sådan en følelse, vi prøver at skabe for junior, når han skal i drømmeland.

Buster har lange ben, og de kan netop dække øjnene, både når den ligger ved siden af junior og på hans brystkasse. Fucking. Genialt.

Mærket på bamsens bagdel fortællers os, at den kun kan håndvaskes. Fuck!

Det sker rimeligt tit, at Rafn ligner en våd køter, efter at junior har forsøgt at spise eller slikke pletterne af den. Ret sødt synes jeg. Ret klamt synes min kæreste. Derfor kommer der et uundgåeligt spørgsmål til overfladen: Kan den rengøres?

At håndvaske tøjdyr efter de er brugt af en savlende baby, er det samme som at børste tænde, mens man spiser kiks – fuldstændig nyttesløst. Gylp, savl og andre 100% økologiske væsker hober sig op i bamsen, og vil forevigt forblive der.

Heldigvis var min kæreste noget af en crime-rider, da hun en dag forsøgte sig med en maskinvask af Buster. Det gik godt, og er du også en vovepels, så skriv dig disse tips bag øret:

  • Brug uldprogrammet
  • Put bamsen i et pudebetræk
  • Hæng den til lufttørring
  • Giv den en tur med hårtørreren bagefter

Tips er hermed givet videre!

Bruger du også en bamse eller har du andre tricks, når lillemanden eller lillepigen skal sove?

Top 3: De bedste værste ting ved at være far
En orn'lig syg far og en skrigende unge

Mai Fabricius

says:

I det jeg fralægger mig ethvert ansvar for andres vask af bamser, så har jeg netop vasket min datters Jellycat løve fra Cordyroy serien på 60 grader! Normalt vasker jeg kun ham og hans plyssede kammerater på 30 og lufttørrer, men efter mange dages regn og ingen ordentlig tørring i luften, lå han på tørrestativet og lugtede fælt. Dertil kom at min datter efter et besøg i naboens hønsehus, hvor hun pillede ved hønsemøget, krammede sit stadig fugtige tøjdyr, før jeg nåede at få hende gelejdet hen til håndvasken. Så 60 grader og han så ud som han plejer efter en vask. Efter en tur i tørretumbleren på den ikke så varme indstilling ser hans pels helt føntørret ud. Den plejer at være lidt flad efter vask. Han lugter stadig lidt, men jeg smed noget af det andet tørretøj som heller ikke var blevet tørt efter to døgn på stativet ind sammen med ham, så det kan være det. Jeg vaskede ham alene, så jeg ved ikke om han smitter af. Er fristet til at vaske ham på 90, men ved ikke om jeg tør…

Anne

says:

Jep – Jellycat-bamserne er bare de bedste. Mine 2 drenge har indtil flere hver og fik hver en som det allerførste i vuggen på fødegangen. Den store fik en hund med hængeører og den lille fik en kanin med lange ører. Og netop ørerne er, som I også beskriver med benene, fantastiske til at lægge over øjnene, når lillemanden skal sove 🙂

Husk: køb en back-up!

Jeg fandt også ud af en vaskemetode lig jeres: vask i hånden, centrifugér i maskinen i en vaskepose, derefter på varmeapparat og evt lidt hårtørrer, og vupti – bamse vasket og tørret og klar til brug igen om aftenen, hvis man starter om morgenen 🙂

Mette C

says:

Min ældste søn på 2 år er afhængig af de der nusseklude med hoved på fra teddykompaniet. Hans udgave er en elefant som hedder Haps. Uden Haps, ingen søvn. Det startede med at jeg netop lagde Haps over hans øjne for at skærme for indtryk. Nu gør han det selv.
Fordi kloden virker for storebror, købte jeg en klud i musse-udgave til lillebror allerede mens jeg var gravid. Men indtil videre er han helt ligeglad med Pato som den hedder, og nægter at sove andre steder end på min arm. Suk.
Måske jeg skulle investere i en Buster…

Michala Emdrup

says:

Nejjjj, hvor er det fedt!

Det lyder virkelig som en hyggelig og dejlig rutine i har gang i. Herhjemme læser vi historie, når lillepigen skal i drømmeland. Vi har kørt rutine siden hun var 3 måneder, og nu er hun 3 år. Det er bare så hyggeligt. Og Anne Sofia elsker det <3

Tak for endnu et godt indlæg 🙂

Jeanette Nielsen

says:

Genialt! Har flere gange tænkt på, at give Carls bamser en tur i vaskemaskinen. Men af frygt for udfaldet, hvis de blev ødelagt, har jeg aldrig gjort det. Nu skal de stensikkert have en tur 🙂

Skriv et svar til Michala Emdrup Annuller svar