Retro Landsholdsbodystockings

Retro Landsholdsbodystockings fra ’86 og ’92

Preben ElkjærSom du måske allerede ved, så elsker DaddyO.dk retro! Derfor var det heller ikke en overraskelse, at Hummels 86′ og 92′ bodystocknings måtte dele den fornemme førsteplads på vores Top 4 over de fedeste bodystockings.

Desværre havde vi indtil for ganske nyligt ikke haft held til at opdrive de über fede bodystockings fra Hummel, som må betegnes som need-to-have. Vores held vendte heldigvis, da vi en kedelig tirsdag formiddag tog kontakt til Hummel Store Aarhus via deres Facebookside.

Sjældent har vi oplevet en så professionel og venlig kundeservice – det virkede simpelthen til, at vores “problem” var det vigtigste i verden for medarbejderne på den anden side af chatten.

Om de iværksatte en større intern detektivundersøgelse ved vi ikke, men tilbagemeldingen vi så inderligt håbede på, kom prompte. Både 86′ og 92′ bodystockingerne var fremskaffet, og nu skulle de bare bruge vores adresser og betaling via Mobile Pay eller Swipp.

Just like daddy

Viggo og Far
Viggo & Far

Body’erne er replicaer af de danske landsholdstrøjer fra henholdsvis 1986 og 1992. I 1986 spillede landsholdet det smukkeste fodbold, et dansk landshold nogensinde har gjort, og i 1992 blev vi Europamestre(!). Derfor er begge Hummel-designs ikoniske.

Både 86′ -og 92′-udgaven er vanvittig fed, og body’erne bliver kun endnu federe, hvis FAR sporter samme trøje, som I kan se på billederne.

Landsholdstrøje 92 til baby
Far & Arthur

Body’erne er, som skrevet, need-to-have til de helt små, men FAR skal altså også bare have sin egen udgave af de legendariske landsholdstrøjer i voksenstørrelse.

– Kick, Kick, Catch, Catch, Hummel, Hummel, Hummel…

Peter SchmeichelDette var Peter Schmeichels catch phrase, da han i 1990’erne medvirkede i en Hummel-reklame, som vist nok skulle promovere den danske tøjproducent i Asien.

Om reklamen var en succes, ved vi ikke. Men vi ved, at Hummel laver noget virkelig fedt børnetøj. Og her taler vi om alt lige fra bodystockings, flyverdragter og bukser mv.

Hummels børnetøj er i den grad DaddyO-approved!

Og hvis du finder et stykke Hummel-tøj, som du bare må eje, men som ikke synes at kunne opdrives, så foreslår vi, at du tager kontakt til de sindssygt søde medarbejdere i Hummel Store Århus via Facebook.

Vi kan naturligvis ikke love, at de fremskaffer tøjet, som du er på udkig efter. Men vi ved, at du kommer i kontakt med søde og professionelle medarbejdere, som vil gøre et ihærdigt forsøg på at hjælpe dig.

Far-Tip #7 - Placér TV'et rigtigt!
Hvorfor ligner junior sin far?

Skriv din kommentar her