Mit superheltenavn er: The BLEminator

I dette blogindlæg afslører jeg, hvorfor jeg pt. er superhelten, The BLEminator. Samtidig løfter jeg også sløret for, hvilket tidspunkt der i øjeblikket defineres som ‘morgen’ hjemme hos os. 

IMG_3725

Den langhårede og jeg har en meget klar aftale om, at det er mig der står op, når Viggo vågner om morgenen. Herhjemme defineres morgenen som et sted mellem klokken 5.20 og 6.30 (dette tidsinterval var FV (læs Før Viggo) ikke defineret som morgen!), så når Viggo vågner i dette tidsinterval, så er han altså min “opgave”.

Som jeg gjorde klart i vores Top 3 – De bedste værste ting ved at være far, så er jeg egentlig ret glad for de tidlige morgener med Viggo. Der er et eller andet vanvittigt hyggeligt ved at have lejligheden og byen for sig selv.

Misforstå mig nu ikke! Det er da a fucking pain in the ass at skulle så møghamrende tidligt op, især når jeg nogle dage først skal stå ret på fabrikken klokken 10.30. Men når den møghamrende dejlige dyne endelig bliver skubbet af, og jeg får slæbt min snart 30-årige knirkende og knagende krop ud af sengen, så synes jeg altså, at morgenerne med Viggo er the shit. 

Tidsindstiller han sig selv?

Jeg har skiftende mødetider på jobbet, hvilket betyder, at jeg nogle dage møder klokken 8.00, mens jeg andre dage møder klokken 10.00 eller 10.30. I min verden fungerer det pisse godt, selvom det selvfølgelig også betyder, at jeg nogle dage stempler ret sent ud af fabrikken.

De dage, hvor jeg møder klokken 8.00, er nemlig bogstavelig talt the shit. Viggo vågner gerne lige omkring klokken 5.45 de morgener. Det føles nærmest som om, at han tidsindstiller sig selv til at vågne klokken 5.45 præcis de morgener, hvor jeg skal stemple ind på fabrikken kl. 8.00.

Derfor er jeg superhelten, The BLEminator!

Nå, tilbage til det centrale i det her indlæg. Den opmærksomme læser, vil have noteret sig, at jeg brugte frasen the shit ovenfor, og valget af de to ord er bestemt ikke en tilfældighed.

Når Viggo vågner klokken 5.45, har vi omtrent 30 minutters kvalitetstid. Herefter bliver jeg nødt til at få føde (uden mad og drikke duer helten ikke) og nappe et bad. Viggo og jeg har dog ikke helt samme forståelse af, hvad kvalitetstid er. For mens jeg synes, at det kunne være hyggeligt at vågne langsomt sammen, for derefter at tumle rundt på legetæppet, så synes Viggo, at det er meget hyggeligere at starte morgenerne med at skide den ene ble efter den anden i stykker.

På den halve time vi har sammen de morgener, hvor jeg møder klokken 8.00, når Junior i gennemsnit at skide mellem to til tre gange (ja, I’ll be back, tænker jeg, hver gang jeg står ved puslebordet). Af denne simple grund har jeg udviklet mig til en bleskiftningsmaskine. Jeg skifter bleer hurtigere end Lucky Luke kan skyde sin egen skygge. Og lortebleer verden over frygter mig.

Jeg har forholder mig til livets realiteter. Og jeg har indset, at hvis morgener ikke kun skal gå med at skifte bleer, så bliver jeg nødt til at gøre det i et tempo, som vil gøre Lola Jensen forpustet. For kun derved får vi også tid til at tumle rundt på legetæppet i stuen.

Derfor er jeg superhelten, The BLEminator! Dog ser denne superhelt meget frem til at skifte superhelte navn.

Jeg tænker, at der må være en GylpMan derude et sted? Eller hvad med en flaske(wolve)rine eller en trøsteHulk (jeg stopper nu)?

Husk, at du kan følge DaddyO’s blog på Bloglovin

Gæsteindlæg: Mortens historie - en voldsom start
Far-Tip #8 - Brug yogabolden fornuftigt

Skriv din kommentar her