Gæsteindlæg: Oles historie: “Hvornår må man kaste med sin baby?”

Her er Ole’s historie om at blive far: den hårde tid efter fødslen med uvished, gråd og 2x “ny i arbejde”. Der er lidt fifs og tricks at hente undervejs, hvis du selv er rookie.

“Du må først kaste med ham, når han er to måneder gammel”

Sådan lød det fra sundhedsplejersken ved hendes første besøg små to uger efter vores barns fødsel..små to uger efter at min største respekt gik til min elskede kone..

gitte_piedestal

..og små to uger efter jeg fik en klump i halsen, da det gik op for mig, at mit højeste ønske var blevet opfyldt – jeg var blevet far!

Nu er det ikke fordi jeg går og kaster med mit barn (hele tiden). Han ligger faktisk ved siden af mig og sover lige nu – min søn – det skal jeg stadig lige vænne mig til at sige.

De sover ca. 15-18 timer i døgnet så’n nogle nyfødte, vidste du det? Det holder heller ikke helt, men det kommer jeg lige tilbage til.

Der er mange nye ting der skal læres, når man bliver forælder, og mange nye indtryk, der skal bearbejdes – men det er der jo også for barnet. Det er  gået hen og blevet min reminder til mig selv:

– Vi er begge ‘ny i arbejde’, du og jeg, knægt!

baby_wrapped

BEGYNDELSEN: PÅ GODT OG ONDT

Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg skulle have børn. Men jeg er først nu blevet klar over hvor lidt man egentlig ved om det liv man står overfor, og hvor lidt hjælp man i øvrigt får fra det offentlige. Der er masser af service på når det gælder fødselsforberedelsen, men jeg må sige; i forhold til, at vi mennesker har fået børn i 500.000 år, falder der ikke mange råd af om det at blive forældre – det er: “Værsgo’ – sæt igang!..”.

Forstå mig ret; vi er simpelthen så ovenud lykkelige for lille Victor – det hedder han :-) og jeg er sikker på vi får SÅ meget fornøjelse af ham. Og så er det er da mega skægt at få så’n en miniudgave af sig selv. baby_ole

Jeg har sågar lært at holde ved et barn – det er nok noget der sker når man får sit eget – jeg plejede at hade, når nogen spurgte om jeg ville holde deres barn. Hvorfor sku jeg??

Jeg er også begyndt at synes at tøjet til ham er sødt..endnu en ting jeg har rystet på hovedet af tidligere, og egentlig troede jeg også det var forbeholdt piger.. Hva sker der?? :-O

Pludselig snakker man om lort og prut og bøvs, som aldrig før, med sin elskede – romantisk :-/

Men det er længe siden jeg har haft den der aggressive følelse, man får når noget er sødt. Tror ik jeg har haft den siden vi fik hund derhjemme. I kender godt det der; når man får lyst til at kværke det man står med, fordi det er så nuttet, ikke? Arh hva’, det tror jeg ik på jeg er den eneste der kender!?! :-D

Nå..Nu har jeg aldrig været den bedste til at bede om hjælp, men det er jeg kommet efter. Det tog lidt tid at indrømme, men vi havde en halvhård start med dette vores første barn. Især var den hård for moderen. Vi havde brug for hjælp, og det fik vi. Derfor føler jeg også at jeg skylder at give lidt tilbage på en eller anden måde.

Der er nok mange af jer derude, der har haft børn længe, som vil grine af mine frustrationer, men jeg er sikker på der også er nogle der vil sætte pris på det, og jeg skriver alt dette af to grunde:

1. For selv at komme ud med frustrationerne.

2. For at dele dem og bekræfte evt. ubekræftede forældre i, at de ikke er ene om disse frustrationer.

– og det ér bare ikke for børn at blive forældre, lad os nu være ærlige.

En, der deler min holdning til manglen på hjælp fra det offentlige, er en tidligere skolekammerat, fra min studietid i Horsens, som af samme årsag er startet for sig selv med ‘mor-barn’ coaching, og som også har været til stor gavn for os – tak til Laila og hendes ninja-tricks, som du kan finde hér: http://www.enbabyninja.dk 

Frustrationerne

Gråden er det værste… Alt andet; nul nattesøvn og det der.., sågar bleskifte, som jeg havde frygtet, er ingenting ved siden af gråden… Men hvorfor græder han? Det er ikke altid til at gennemskue. Er han sulten? Gør det ondt på ham? Har han det for varmt/for koldt? Skal han skiftes? Skal han bøvse? Der findes ingen facitliste, desværre, og når man, som mig, ik gider læse sig til tingene, så må man jo prøve sig frem.

Det der frustrerede mig mest i starten var, at han nærmest var ked af det i al den tid han var vågen. Derfor prøver man jo selvfølgelig at få ham til at sove. Det er bare ikke altid så let. Det ku jeg skrive et helt kapitel om, men det korte af det lange er, at en baby ikke nødvendigvis sover bare fordi den er træt. Det ka godt være forvirrende for en voksen. Men her er opgaven at skabe trygge rammer for babyen, så han føler, at han roligt kan lukke øjnene og falde i søvn.

Det er vigtigt at huske, at et nyfødt barn ikke kán kommunikere på andre måder end med sin gråd – derfor græder de så meget som de gør. Det er sådan de fortæller dig hvad de har behov for at du gør, som de ikke selv kan ordne, endnu. Tænk på, at han ind til nu har haft hvad der svarer til et HDMI-forbindelse til moderen, mens han lå inde i hendes mave, bare med mad og drikke den ene vej og afføring den anden vej – istedet for lyd og billede. Det vil med andre ord sige, at han har fået det hele serveret. Han er jo faktisk ik engang rigtig et menneske endnu, men mere ligesom et kæledyr – og hvis det hjælper at tænke så’n, ska du ihvertfald ik høre noget for det fra min side. Folk ska i det hele taget slappe af med deres tabuer omkring børn. Du og moderen ska nok klare den, bare rolig. Hos moderen bliver vækket en eller anden form for ur-kvinde, der har alt hvad der behøves af hende. Bare vent og se..!

Det vigtigste er at du er der for dit barn. Han/hun har i den grad brug for dig her i den første tid! Du skal dog ikke regne med et ‘Tak far’ i denne tid – du må bare sætte din lid til at blive værdsat senere..

dad

Det kan virke banalt; de fleste ved at en baby ikke kan tale, og netop derfor bliver der ikke gjort mere ud af at informere om ,hvad der ligger i dét. Det er bare ikke alle der lige kobler det, at babyen ikke kan tale, sammen med at de skriger hver gang de egentlig burde sige noget. Så meget desto mere er der brug for at få sat ord på dette over for nybagte forældre.

Kontakten mellem dig og dit barn er vigtigere end du tror, har jeg fundet ud af. Især som far må du yde en ekstra indsats, da kontakten til moderen allerede blev etableret under graviditeten. Det står også i den Libero-bog I højst sandsynlig har fået/får udleveret af jeres læge.

Jeg blev også overrasket over, hvor meget ‘hud-mod-hud’ kontakt med barnet gør en forskel – altså f.eks. at ligge med barnet på brystet, uden trøje på – det virker!

Hvad virker ellers?

– Vidstøj: Enslydende støj som den der kommer fra en hårtørrer eller en støvsuger. Den minder åbenbart babyen om tiden i mors mave, hvor lydende udefra blev til støj gennem fostervandet. Personligt er jeg mere til Michael Jackson, men det er jo en smags sag – man ka håbe det kommer senere.

[Her er et eksempel på ‘vidstøj’, som du kan afspille direkte fra din iPad el. lign.]

– Et svøb omkring babyen er en anden god ting, ihvertfald den første måneds tid, igen fordi det minder om de forhold babyen havde i mors mave. Senere skal barnet selvfølgelig strækkes ud.

Hvis jeg skal give et generelt start-råd til nybagte fædre eller bare frustrerede småbørnsforældre – og det kan godt være nogen synes jeg er for tidligt ude med dét – så vil det være:

Hav tålmodighed!

Midt i frustrationerne kan man godt få nogle tanker og sige og få lyst til at gøre ting, man ikke burde, fordi man synes han er pisseirriterende.

stealing_candy

Igen er der mange ting man bl.a. ikke kender konsekvensen af; hvad sker der fx. hvis jeg går fra ham?.. Hvor sku jeg vide det fra?!.. Eksperterne og bøgerne siger ét – virkeligheden er nogle gange en anden. Man kan være ved at gå i panik hvis han har kolde fødder. La’ vær med dét! Gi’ ham sokker på – men mest for at berolige dig selv.

Man kan også komme til at lade sine frustrationer over barnet gå ud over moderen :-( Hva ka jeg sige (?) Try not too! Der var en der sagde noget til mig, som provokerede mig en smule:

“Ole, babyen vinder altid – for han skriger højest”.

Jeg blev derfor også blive fristet til at ‘danne fælles front mod fælles fjende’ for derved bedre at kunne stå sammen, mor og far.

Begge dele bør bare undgås – hverken mor eller barn er en fjende! Det ved du godt, det ved jeg – men jeg ved også hvad der kan ske når man er presset, og når man bliver stædig…

Barnet ved ingenting – kan ingenting (ud over at sutte, skide og skrige), husk det! Så hvis I skal stå sammen om noget, er det om at få hjulpet det her barn igang med livet, ind til han kan selv og mindst ind til han selv kan fortælle jer, med ord, hvad det er han har brug for.

Rutinen skal også nok komme. I bliver tudet ørerne fulde af at; I skal have fundet en dagsrytme. Den kommer helt af sig selv, fordi I bliver nødt til at få den, for jer selv også..

Nogle gange er det så, at det eneste der virker på gråden, er at komme til mors bryst, og så skal han til mors bryst – om det så kun er for trøst. Du bliver pludselig tilskuer som far. Nyd fritiden! – istedet for at føle dig udenfor. Der er én ting som moderen kan, og som du bare af naturlige årsager ikke kan. Sådan er det. Men dine succesoplevelser skal nok komme – tro mig! Efter måned, føler jeg allerede jeg ka klare alt. (Næsten…)

Dette er første kapitel, og der kommer helt sikkert flere tanker, frustrationer og selvfølgelig masser af glade oplevelser fra mig og mit nye liv – det ér jo kun lige begyndt.

Du er velkommen til at dele, stille spørgsmål eller komme med råd til mig herunder – jeg er i ‘åben modus’ ;-D

Skrevet af Ole Böse Anand og blev første gang udgivet på Ole’s egen hjemmeside anand.dk/1/

Husk, at du kan følge DaddyO på FacebookBloglovin og Instagram

Sådan bliver du far!
Sådan skifter du ble - er du mand eller mus?

Skriv din kommentar her