Opdatering om Projekt Ammeforbud

For et par uger siden tog den langhårede og jeg en beslutning. En stor beslutning. En beslutning som vi stadig er glade for. Vi besluttede, at der skulle være ammeforbud mellem klokken 23.00 og 05.00. Derfor er det nu undertegnede, som har nattevagten…

IMG_5170

I håb om mere søvn til den lille sherif og hans forældre søsatte den langhårede og jeg Projekt Ammeforbud. Projekt Ammeforbud er stadig et nyt initiativ i det lille hjem, men her kommer en opdatering på, om den langhårede og jeg har vundet i det store søvnlotteri og er blevet søvnmillionærer, eller om vi stadig er mere trætte end en storsnorkende Joachim B. Olsen i Folketingssalen.

Den afbrudte søvn under Projekt Ammeforbud

Hverken Rom eller nogen anden by blev bygget på en enkelt dag. Derfor havde den langhårede og jeg heller ingen forhåbninger om, at den lille sherif ville begynde at sove igennem i Projekts Ammeforbuds opstart.

Når det er sagt, så har det edderbrodereme været hårdt at komme igennem de sidste par uger. For den lille sherif har langt fra sovet igennem. Han har end ikke været tæt på det. Så derfor har jeg hængt utrolig meget ud med ham, mens resten af Danmark har været på safari i drømmeland.

Og der er jo nærmest tale om torturlignende tilstande, når man bliver vækket utallige gange hver nat. Og det er nærmest som om, at den lille sherif ved, hvornår jeg har ligget i sengen præcis længe nok til at nå den dybe og vidunderlige søvn. Det er i hvert fald som oftest der, at han stikker i et hyl.

Den afbrudte søvn har haft sine tydelige konsekvenser. Jeg er mere irritabel end en præmenstruel teenagepige med en langsom iPhone 4 og en far, der insisterer på at hente hende fra alle håndboldtræninger og fester. Selv de mindste ting irriterer mig. Og så føles mine øjenlåg tungere end de håndvægte som steroide-Johnny smider rundt i den lokale jernhule.

Alt har krævet en ekstra indsats. Og det har været pisse hårdt. Men der er dog stadig positive ting ved Projekt Ammeforbud.

Det positive ved Projekt Ammeforbud

Jeg må indrømme, at jeg ikke er Ole Henriksen-positiv omkring Projekt Ammeforbud, men jeg er dog stadig positiv.

Et par enkelte dage under projektet har den lille sherif nappet lige omkring fem timer i streg. Det er meget positivt. Desværre er de fem timer i streg gerne blevet fulgt op med at vågne hver time resten af natten. Derudover har det været vanvittigt positivt, at jeg, med skæg, dyb stemme og en helt flade bryster, har været god nok, når han er vågnet grædende op i løbet af natten.

Men den langhårede og jeg venter altså stadig på, at den lille sherif finder ud af, at det er enormt kedeligt at vågne utallige gange hver nat.

Har du erfaringer med et lignende projekt?

Husk, at du kan følge DaddyO.dk via Bloglovin – så misser du aldrig et indlæg!

Far-Tip #16 - Gummi på drengen
Jonas, alenefar til tvillinger: "Lad være med at være en pussy"

Lisa

says:

Kære Kasper, sikke en fin blog – og var også meget imponeret over at høre dig i radioen :o) jeres ammeforbud minder meget om vores kamp for et år siden! Datteren gad hverken sut eller flaske og brugte også babben som hygge/trøst/buffe natten igennem (mon det er noget i generne). Vi havde held med at give frøkenen en ordenlig omgang grød og så “babbe” hende af lige inden hun blev lagt for natten! Det gjorde at hun kunne klare sig til næste morgen og vi kunne få lidt sammenhængende søvn! Knus Lisa PS da jeg stoppede med at amme kom sutten ind i varmen når hun skal sove….

says:

Hej,
Mit første besøg på bloggen. Jeg har fulgt dig på instagram et par uger.
Vi skal i gang med samme projekt lige om lidt, venter nok lige på at farmands farsel starter om et par uger. Vores sundhedsplejerske bedyrer at projektet kun tager 2-3 dage, max 6. Det skal nok blive “sjovt”… Good luck med det ihvertfald.

Skriv din kommentar her