Hvad er din yndlingsstilling?

Skal man lade de små banditter putte i mors og fars seng?

Det er et spørgsmål, som jeg stiller mig selv dagligt. Eller rettere natligt – specielt de nætter, hvor man må acceptere et utal af ansigtsspark fra str. 23. For de sover jo altid på tværs af sengen, ikk’??

sådan deler man seng
Cirkelspark-positionen er vores favorit

Da junior var mindre, var det en stor hjælp for moderen at han var tæt på, når han skulle ammes. I et stykke tid sov han i en babynest, som også redder nattesøvnen for en stund, men det kunne da være dejligt, hvis de 90cm af sengen atter blev mine.

Der er nok mange – inklusiv mig selv- som jævnligt tager junior op i sengen i løbet af natten. Vi gør det ikke for hyggens skyld, vi gør det hvis han vågner for meget.  Det virker beroligende for ham. Ok indrømmet, det ER hyggeligt at putte, men man sover dårligt.

Der er mange selvudnævnte eksperter på området og der er jo fri vilje i Danmark, så hvad end I gør derhjemme, så får du en high-five i din retning.

Dem der taler for at dele sengen med de små:

  • Det er nemmere og praktisk med amning
  • Sådan har man altid gjort (dem der sov i huler og grotter)
  • Det giver en fornemmelse af sikkerhed for børnene

Dem der taler imod at dele sengen:

  • Børn er selvstændige væsner, som har brug for en selvstændig identitet
  • Forældrene mener at sengen er deres (måske skal man lave endnu en baby)
  • Babyer kan blive kvalt under forældrenes dyne

Kilde: Parents.com

 

Hvordan sover I om natten?

 

Baby sovepositioner

7 ting man(d) må, når man(d) er FAR!
I fædregruppe med Thomas Skov: Vi er stadig på remouladestadiet!

Skriv din kommentar her