Støt dem med hår på brysterne

Vores små sheriffer har stadig deres far og deres bedstefædre. Heldigvis for det. Men alt for mange har oplevet at miste en far eller en bedstefar alt for tidligt på grund af kræft. Kræftens Bekæmpelse kører i øjeblikket kampagnen #manddetnytter – støt dem med hår på brysterne! Og den kampagne støtter vi selvfølgelig op om. 

Hvis du ikke orker at læse hele indlægget, men gerne vil støtte vores indsamling, kan du gøre det her!

IMG_2586

Kræftens Bekæmpelses kampagnen ‘Støt Brysterne’ har fået mange danske kvinder have fokus på brystkræft. Det er skønt, at kvinderne er opmærksomme på den forfærdelig sygdom, for alt for mange har allerede mistet deres mor for tidligt til den forfærdelige sygdom.

Men vidste du, at 48 mænd rammes af kræft hver dag og 22 ender med at dø af sygdommen. Til sammenligning rammes 47 kvinder hver dag af kræft, hvor 20 ender med at dø af sygdommen. Det er altså sindssygt vigtigt, at vi mænd ser realiterne i øjnene og begynder at være opmærksomme på, at vi IKKE er udødelige!

Flere facts

  • Af de 48 kræftramte mænd om dagen, rammes de fleste af kræft i prostata, lunge, tyktarm, blære og endetarmen.
  • Ved alle disse kræftformer er der sket store fremskidt med forskning i de seneste år og 1-års overlevelsen for både mænd og kvinder er steget siden 2009. Det skyldes især, at man har bedre tilbud til patienter med lunge- og tyktarmskræft.
  • Mænd skal særligt være opmærksomme på pludseligt vægttab, længerevarende hoste, ændrede afføringsvaner og knuder på testiklerne.
  • Kræft er den største dødsårsag for mænd – 32 % dør af kræft.
  • Mændene har en ringere overlevelse for at overleve kræft end kvinderne: 56% af de kræftramte mænd lever fem år efter en kræftdiagnose, mens det gælder for 60% af kvinderne.
  • Mænd benytter i mindre grad end kvinderne sundhedsvæsenets tilbud – det gælder også i forhold til kræft.

Kræft er ikke en dødsdom

At blive ramt af kræft behøver ikke at være en dødsdom. Men mange mænd reagerer ikke på typiske symptomer på kræft og ender derfor med at gå for lang tid med sygdommen. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at en af grundene kan være, at kræften gør dem handlingslammede – for hvad kan man egentlig stille op, når man har fået kræftdommen?

Det nye initiativ ’Mand, det nytter – støt dem med hår på brysterne’ skal minde danske mænd om, at det nytter noget at gå til lægen, at holde øje med kroppens signaler og bidrage til mandesagen, for kræft er ikke lig med en dødsdom.

Der er nemlig gode nyheder i forhold til helbredelsen: Siden 2009 er 1-års-overlevelsen for mænd steget inden for de kræftformer, der typisk rammer dem. Det skyldes især bedre behandlingstilbud som udspringer af banebrydende forskning. Men hvis lige så mange mænd som kvinder skal overleve kræft, skal mændene blive bedre til at tage sagen i egen hånd. Derfor vil mænd og kræft i de kommende år få endnu mere opmærksomhed fra Kræftens Bekæmpelse.

DaddyO.dk støtter selvfølgelig dem med hår på brysterne, og derfor har vi oprettet en indsamling på manddetnytter.dk.

Du kan donerer penge til vores indsamling og den gode sag her!

Er det forventningen, at mødre engagerer sig mere end fædre?
Man ved, man er far til et barn på 1 år, når

Skriv din kommentar her