Velkommen på barsel, FAR!

Den 10. november 2014 var mit livs første officielle dag på barsel. Med udsigten til mere kvalitetstid med junior samt billeder af glade mødre på Facebook og Instagram i frisk erindring, glædede jeg mig som en tyk dreng på vej til bageren…

IMG_4270

“Dagen” startede klokken 02.11. Junior skiftevis vrælede, skreg og hostede fra sit værelse, og det selvom den langhårede havde været oppe for at amme og skifte lorteble kun en halv time forinden.

Normalt havde den langhårede højst sandsynligt stået op igen og vugget junior i søvn. Men da min barsel netop var skudt igang, var det selvfølgelig kun rimeligt, at jeg nu tog den hårde tur væk fra den varme dyne og den dejlige hovedpude.

Jeg var i seng igen klokken 02.34, blot for at stå op igen klokken 04.02. Denne gang havde junior leveret et flot bremsespor i bleen, og i det sekund jeg lukkede den sidste af de cirka 5.000 trykknapper på hans dragt, “valgte” han at brække sig ud over selvsamme dragt. Og der var altså ikke bare tale om en lille klat gylp. Nej, han storbrækkede sig i bedste Sunny Beach-stil. Jeg har heldigvis aldrig været for fin til at bede om hjælp, og derfor tilkaldte jeg selvfølgelig også den langhårede, der ankom søvnig, halvsmilende og hovedrystende. Jeg var i seng igen klokken 04.47 og stod op klokken 05.55.

Udover de gange jeg måtte forlade sengen den nat, fik den langhårede afbrudt sin nattesøvn hele fire gange af en varighed på lige omkring 40 minutter hver gang. Dette var heldigvis ikke en nat, som de er flest.

Siden fredag har Junior nemlig kæmpet med snotnæse og diarré, og natten til mandag nåede sygdommen sit højdepunkt, eller lavpunkt om man vil, og dermed gav junior sin far en varm velkomst til barselslivet.

“Det her er mors territorium, kan du klare det?”

Det var selvfølgelig pisse synd for junior! Men i alt hans sygdoms elendighed var det samtidig som om, at han lige skulle prøve sin far af. Som om han med sin sygdom bevidst signalerede, at han på ingen måde mente, at jeg var klar til barselslivet – med alt hvad det indebærer.

Det gjaldt om at køre farmand her træt fra dag ét. Hvilket lykkedes! Jeg hørte ham næsten sige:

Velkommen på barsel, FAR! Det her er mors territorium, kan du klare det?

Det var en vanvittigt udmattende nat. Men samtidig virkede det natten igennem som om, at den langhårede lige havde et ekstra gear, end jeg havde. Om det var barselserfaringen eller det moderlige gen, der gjorde det, ved jeg ikke, men jeg var og er imponeret!

Fra Facebook og Instagram vidste jeg heldigvis, at næste dag ville byde på et potpourri af Netflix, kaffe, bare tæer og kvalitetstid med junior, så derfor var mit humør da nogenlunde.

Hvad helvede blev der af min espresso og croissant?

Da solen stod op, var junior stadig skidtmas, og den langhårede og jeg blev derfor enige om, at vi hellere måtte få ham en tur til lægen.

Morgenhyggen blev erstattet af et hurtig bad og en blæsende og kølig barnevognstur med junior. Efter lægekonsultationen bød dagen på endnu en barnevognstur og en budgetvenlig indkøbstur i Netto. Og resten af dagen var junior skiftevis halvsur og halvsyg. Dagens barselsopgaver var derfor hovedsagligt præget af trøstning og vugning, trøstning og vugning og trøstning og vugning.

Klokken 21.06 var jeg udmattet af træthed og klar til at gå til køjs. Men jeg havde jo ikke set et eneste sekunds Netflix! Der havde heller ikke været meget kvalitetstid med junior. Og hvad helvede var der egentlig blevet af min espresso og croissant fra det nyåbnede økologiske, organiske og Fair Trade-certificerede bageri, som jeg havde glædet mig så meget til?! Og jeg havde fandme også haft sokker på hele dagen!

Erkendelsens svære kunst

Efter en enkelt dag på barsel er jeg klar over, at barselslivet ikke udelukkende er en kombination af hyggelige gøremål og afslapning. Tidligere omtalte potpourri er desværre ikke barselslivets realitet. Jeg må erkende, at barselslivet ikke kommer til at fungere som en tidlig juleferie. Barselslivet er i stedet en kombination af hårdt arbejde, udmattende natteroderi (ikke den sjove slags natteroderi!), og kvalitetstid med junior, hvis han da ikke lige er i pisse dårligt humør.

Husk, at du kan følge DaddyO.dk på Bloglovin!

DaddyO.dk støtter Movember
Gæsteindlæg: Bonus dad i lufthavnen

Skriv din kommentar her